Scorer kassen på snyd

Thierry Henry har nu skaffet sine landsholdskammerater million-bonusser for at komme med til VM

Thierry Henry har holdt tungen lige i munden i forhandlingerne med det franske fodboldforbund. (Foto: AP)
Thierry Henry har holdt tungen lige i munden i forhandlingerne med det franske fodboldforbund. (Foto: AP)

Thierry Henry er en hadet mand i Irland, men hans holdkammerater på det franske landshold vil nok tilgive deres anfører hans ulovlige boldberøringer.

Henry har nemlig fået forhandlet nogle fantastiske bonusordninger igennem fordi Frankrig kom med til VM i Sydafrika, skriver The Sun.

Karim Benzema og Alou Diarra, som har været på holdkortet til hver eneste kvalifikationskamp, opnår den maksimale bonus på ca. 3.350.000 kroner.

Henry får selv omkring 3.148.000 kroner, i et regnestykke hvor hver spiller blandt andet får lidt over 100.000 kroner for hver kamp de har medvirket i, og så er bonussen for en sejr fordoblet fordi Frankrig kvalificerede sig til VM.

Træner Raymond Domenech har scoret over 6,7 millioner på en personlig aftale.

0 kommentarer
Vis kommentarer