Turistchef: Her er Danmarks VM-lejr

DBU har ifølge turistchef ønsket at komme til at bo på 5-stjernet luksushotel i Kysna på Sydafrikas sydkyst under VM

Udsigten fra hotellet er fantastisk. (Foto: Simola Golf & Country Estate)
Udsigten fra hotellet er fantastisk. (Foto: Simola Golf & Country Estate)

De danske VM-spillere kan se frem til nogle uger i sydafrikansk luksus med fantastisk udsigt over frodigt landskab og hav. Samt to golfbane i baghaven og storslåede naturoplevelser lige uden for døren.

Det er turistchefen i Knysna, der er kommet for skade at afsløre danskernes base, selv om DBU hidtil har afvist at sige noget om VM-lejrens placering.

Det helt nye Simola Hotel & Spa i Knysna er formentlig stedet, hvor danskerne kommer til at bo, afslører Shaun van Eck til The Herald.

'En opløftende følelse af grænseløs plads... Det er følelsen, man har på det nye Simola Hotel & Spa', skriver hotellet på sin hjemmeside.

Ud over de nærmest obligatoriske faciliteter som swimmingpool og fitnessrum, råder hotellet over en sushibar, cigarbar, smykkebutik, frisør og konferencefaciliteter for op til 120 personer, så Morten Olsen og hans spillere vil få god plads til taktikmøderne.

Styret af Frankrig
Men Frankrigs heldige uafgjorte mod Irland, der kun kom i hus på grund af Henrys 'håndbold', betød samtidig, at danskernes foretrukne hotel blev snuppet af de tidligere verdensmestre.

Ifølge The Herald er Danmark nemlig også skrevet op til Pezula Resort Hotel & Spa i samme by, men her kom Frankrig altså først. BT skriver i dag, at netop det hotel egentlig var danskernes foretrukne base, men fordi Frankrig kom først, har DBU altså lagt billet ind på Simola Golf & Country Estate.

Turistchefen jubler over, at to europæiske VM-hold vil bo i byen.

- Vi er en lille by, og at have to hold til at øsnke os som base camp er en fjer i hatten, siger Shaun van Eck til den sydafrikanske avis .

Desuden har også Spanien ønsket at bo på Pezula, men er altså kun treer på listen.

Bystyret har allerede indikeret, at man er klar til at opgradere det lokale Loerie Park stadium, hvis VM-holdene kommer til byen.

DBU ønsker først efter lodtrækningen den 4. december at offentliggøre, hvor man vil bo.

0 kommentarer
Vis kommentarer