Det sidste hold klar til VM

Så er de fundet, de 32 hold, der skal til VM i Sydafrika. Uruguay spillede i nat 1-1 mod Costa Rica og er dermed videre fra playoffs

Med 1-1 i Montevideo mod Costa Rica er Uruguay med til VM til sommer (Foto: Getty Images)
Med 1-1 i Montevideo mod Costa Rica er Uruguay med til VM til sommer (Foto: Getty Images)

1-1 er det oftest forekommende fodboldresultat og for Uruguay var det nok i nat.

De havde lørdag vundet over Costa Rica og Uruguay er dermed videre med samlet 2-1.

Det var i opgøret mellem et hold fra den sydamerikanske gruppe (Uruguay) og et fra den nord- og mellemamerikanske.

LÆS OGSÅ: 32 hold klar til VM

Hermed er de 32 hold - eller rettere Danmarks 31 modstandere - til VM i Sydafrika til sommer.

Næste skridt er lodtrækning til grupperne. Den 4. december er datoen, hvor vi får at vide, hvem Danmark møder i de indledende puljer før de efterfølgende knald-eller-fald kampe.

Nattens kamp blev præget af noget så usædvanligt som et slagsmål mellem spillere og et tv-hold.

Billetten gik til Uruguay, der på hjemmebane i Montevideo spillede 1-1 efter at have vundet det første opgør i San José med 1-0. Uruguay var ellers på hælene, da Costa Ricas anfører Walter Centeno udlignede et kvarter før tid, men hjemmeholdet fik sig et pusterum, da et tv-hold røg i slagsmål med spillerne fra Costa Rica og kampen blev afbrudt i fem minutter.

- Kampen blev afbrudt på et tidspunkt, hvor vi spillede klart bedst. Jeg er rystet over, at pressen har adgang til banen, sagde Costa Ricas træner, Rene Simoes efter opgøret og antydede, at tv-folkene startede slagsmålet for at ødelægge hans holds fokus.

0 kommentarer
Vis kommentarer