Olsen: Vi passer på Christian

- Men der er ikke lavet nogen forhåndsaftale om spilletid, siger Morten Olsen

Christian Poulsen spiller mod USA - dog ikke fuld tid. (Foto: Ernst van Norde)
Christian Poulsen spiller mod USA - dog ikke fuld tid. (Foto: Ernst van Norde)

Christian Poulsen kommer ikke til at spille fuld I aftenens opgør mod USA. Men hvor lang tid midtbane-kraftværket skal være på banen, er der ikke lavet nogen forhåndsaftale mellem ham og Morten Olsen om.

Det påstår begge parter I hvert fald.

- Det er klart, at vi passer på Christian, men om han skal spille 45 minutter, en time eller eventuelt lidt mere, kigger vi på undervejs. Vi ser på en helhed I kampen, inden vi træffer en beslutning, siger Morten Olsen.

- Det ligger I kortene, at jeg ikke spiller fuld tid. Mig bekendt er der ikke tale om noget specifikt ønske fra Juventus, men alle klubber, der har spillere I aktion på diverse landshold, vil jo selvfølgelig have folk hjem med så friske ben som muligt til landskampen, siger Christian Poulsen, der sammen med William Kvist er den I truppen, der har spillet flest minutter på klubholdet siden landsholdet var samlet til oktober-kampene.

Deler kampen
Sandsynligheden taler derfor også for, at netop de to deler kampen på den centrale midtbaneplads, så Kvist kommer på banen fra 2. halvlegs start.

- Det er da en mulighed, men jeg vil som sagt vil ikke lægge mig fast på noget på forhånd, fastslår Morten Olsen, der heller ikke vil garantere reservemålmand Kim Christensen spilletid.

- Hvis tingene former sig på en rigtige måde, er det muligt, at der bliver skiftet på den post. Men det er også en sag som vil blive afgjort af, hvordan kampen udvikler sig, siger Morten Olsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer