Absalonsen parat til begge pladser

Jphan Absalonsen e klar til at forlade venstrekanten, hvis det hjælper hans landsholdsmuligheder

Johan Absalonsen fik lørdag debut på landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)
Johan Absalonsen fik lørdag debut på landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)

Johan Absalonsen har i de sidste to sæsoner som OB'er fejret mange triumfer med udgangspunkt på venstrekanten.

Men da han første gang blev brugt af landstræner Morten Olsen - som indskifter I de sidste 20 minutter af opgøret mod Sydkorea - kom han I aktion på den centrale offensive midtbane.

- Det gør mig ikker noget, hvis det sker igen. Jeg har I dette selskab ikke preferencer til kun at spille en enkelt plads. Jeg forsøger at gribe chancen I den position, som Morten vil bruge mig. Og det er trods alt ikke nyt for mig at spille på den offensive midtbane - det gjorde jeg rigtig meget tidligere, understreger Johan Absalonsen, der efter alt at dømme igen må tage til takke med en startplads på bænken.

Signalerne fra træningen sender Jesper Grønkjær I aktion på venstrekanten, mens Martin Jørgensen skal I aktion på den offensive midtbane.

Med ligaholdet også
- For mig er det ultimativt stort bare at være med her. Og jeg forsøger gennem alle træninger at bevise mine egne kvaliteter. Og når jeg kommer ind, handler det om at gribe de chancer, der opstår undervejs og vise de kvaliteter, som Morten Olsen har udtaget mig på, siger Johan Absalonsen, der med sikkerhed kan se frem til at få nye chancer for at VM-sælge sig selv, når ligalandsholdet I januar drager til Thailand på træningstur.

Her ligger det nu fast, at det danske hold - udover værterne - skal møde Polen samt VM-deltagerne fra Nordkorea.

0 kommentarer
Vis kommentarer