Landsholdsbus angrebet med sten

Algeriets fodboldlandshold mødt med stenkast i Kairo før afgørende VM-kamp. En spiller på hospitalet. Politiet afviser

Tydelige kan det vist ikke siges. Motorcyklister med plakater dokumenterer, at Egypten er på den anden ende før VM-kvalifikationskampen mod Algeriet, hvis landshold angiveligt er angrebet med sten (Foto: AP)

Her til aften ankom Algeriets fodboldlandshold til Kairo, hvor de lørdag aften skal spille en afgørende VM-kvalifikationskamp mod Egypten.

Men spillernes bus blev - ifølge Algeriets kommunikationsminister Azzedine Mihoubi - angrebet med sten på vejen fra lufthavnen.

Han oplyser, at en spiller er kommet på hospitalet, mens tre andre spillere fik mindre skrammer, men det afvises af egyptisk politi.

Algeriet fører kvalifikationsgruppen foran Egypten, der skal vinde med to overskydende mål for at komme med til VM, hvorfor stemningen er meget tændt i landet.

Der har tidligere været optøjer, når netop de to lande er mødtes til landskampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer