Blodbad på Sydafrikas VM-baner

VM i fodbold bliver formentlig en dårlig oplevelse for 10 køer, som skal have skåret halsen over på banen

Cirka sådan her kommer det til at se ud, hvius de sydafrikanske VM-baner skal indvies efter foreskrifterne. (Arkivfoto: AP)
Cirka sådan her kommer det til at se ud, hvius de sydafrikanske VM-baner skal indvies efter foreskrifterne. (Arkivfoto: AP)

Inden der fløjtes til fodbold i Sydafrika næste sommer, skal de 10 VM-stadioner efter afrikansk skik bades i blod. Det kræver sydafrikanske traditionalister.

På hvert stadion skal der ofres en ko, hvis det står til blandt andre Zolani Mkiva, der er formand for Makhonya Royal Trust, en gruppe der organiserer kulturelle aktiviteter i landet.

- Vi ofrer koen for den store ære (at afholde VM, red.), og som en velsignelse for at sikre, at alt går godt. Det handler om at nedkalde en guddommelig ånd, som sikrer en fantastisk atmosfære, siger Mkiva ifølge telegrambureauet Reuters.

Sydafrikanske myndigheder har endnu ikke svaret på kravet om rituelle slagtninger på VM-banerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer