Træneren bad skøjteløber om oralsex

Landstræneren er fyret for sexchikane mod skøjteløber. Hun bliver hetzet på hjemmeside. Landstrænerens advokat har aldrig hørt noget lignende

Maren Haugli fik fyret landstræner Peter Mueller i baggrunden. (Foto: AP)
Maren Haugli fik fyret landstræner Peter Mueller i baggrunden. (Foto: AP)

Det startede ved en hyggelig banket i Berlin, hvor det norske skøjtelandshold var samlet. De norske hurtigløbere deltog i verdenscuppen som den 31. oktober i år foregik i den tyske hovedstad.

Under banketten hørte flere den norske landstræner bede den talentfulde skøjeløber Maren Haugli om oralsex, fortæller den norske avis Verdens Gang.

Haugli følte sig dybt krænket og klagede til det norske skøjteforbund der efterfølgende fyrede landstræneren Peter Mueller.

Mueller har efter fyringen sendt følgende meddelelse:

Ment i spøg
- Jeg gav en upassende kommentar til hende under en middag efter verdenscupstævnet i Berlin 31. oktober 2009. Kommentaren blev sagt i en social sammenhæng og ment i spøg, og jeg tror ikke det er blevet opfattet anderledes af de tilstedeværende.

Den fyrede landstræner har også sagt:

- Sagen er blevet fremstillet i pressen som om jeg har sexchikaneret Maren Haugli. Det har jeg ikke.

Efter at Peter Mueller er blevet fyret, har det regnet med chikanerende 'hilsner' på Maren Hauglis hjemmeside marenhaugli.com. Derfor har hun lukket sin gæstebog på siden.

Landstrænerens advokat har aldrig hørt noget lignende.

- Det der står på VG nett er det værste jeg har hørt. Det er bare dumt. Peter Mueller har aldrig opfordret Maren Haugli til sex, siger advokat Christian Stang Våland.

- Hvis Mueller mener dette ikke er rigtigt, hvorfor siger han så ikke hvad han sagde?

- Det ønsker han ikke. Han og Maren er færdige med den sag. De ved hvad der blev sagt. Ud over det har jeg ingen kommentarer, bortset fra, at hvis det er disse udtalelser der danner grundlaget for fyringen, så er det forkert, slutter advokaten,

0 kommentarer
Vis kommentarer