0 stjerner til fornuftig Fiat: 'Ganske enkelt pinligt'

En test Fiat Pandas sikkerhed viser, at den lille bil tilsyneladende ikke er fulgt med tiden

Se Crash Testen, der gav nul stjerner her. Video: Euro NCAP

'Original, genial og overraskende: Det er Panda. Bilen, der følger med udviklingen - men altid forbliver tro mod sig selv.'

Sådan præsenterer Fiat selv sin Panda-model på den italienske koncerns hjemmeside. Men på ét punkt er bilen tilsyneladende mere original end nutidig:

Når det kommer til sikkerheden.

Panda, der er kendt som en fornuftig, billig bil og ifølge bilistorganisationen FDM har været på markedet i sin nuværende form i syv år, er for nylig blevet testet igen af den europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP. Og resultatet er opsigtsvækkende: Bilen, der blev tildelt fire stjerner af samme organisation tilbage 2011, kan nu ikke engang mønstre én.

I den mellemliggende tid er den toneangivne organisations krav til nye biler nemlig mangedoblet. Bilerne skal i dag være udstyret med et væld af sikkerhedssystemer og evne at beskytte bløde trafikanter under en påkørsel, hvis de skal score højt i Euro NCAP's regnskab. Og her kommer Fiat Panda tilsyneladende til kort.

Bilen er således ikke mindre sikker end tidligere. Faktisk har Panda fået tilføjet en automatisk nødbremse til listen over standardudstyr i Danmark, men det var tilsyneladende ikke nok til at klare skærene.

Se også: Bilgigant: Elmotoren skal overtage automatisk i forurenede byer

FDM: Katastrofalt lavt niveau
Fiat Panda klarer sig dårligt i såvel kollisionstest som test af sikkerheden for børn og bløde trafikanter. Det får den danske repræsentant i Euro NCAP, FDM's biltekniske redaktør Søren W. Rasmussen, til at kalde testen direkte pinlig for den italienske producent.

- Fiat Panda har efterhånden mange år på bagen. Det undskylder dog ikke, at Fiat har forsømt løbende at forbedre sikkerheden, som er på et katastrofalt lavt niveau for en bil, der i 2018 stadig kan købes fra ny. Hvor andre bilproducenter bruger milliarder på at udvikle sikkerheden, virker det som om, at Fiat helt har opgivet og ser stort på sikkerheden, siger Søren W. Rasmussen til FDM.dk og tilføjer:

- At bilen i Danmark har en automatisk nødbremse som standard, er som et plaster på et åbent benbrud, når man ser på den øvrige sikkerhed. Det er ganske enkelt pinligt.

Ifølge mediet Autocar har en talsperson fra Fiat-koncernen forsvaret bilens sikkerhedsmæssige præstation med, at den lever op til kravene i de lande, hvor den bliver solgt.

- Vi tager vores kunders sikkerhed såvel som andre trafikanters meget alvorligt. Fiat Panda-modellen overholder sikkerhedslovgivningen i hvert eneste land, den bliver solgt i, siger talspersonen ifølge mediet.

Det er anden gang inden for kort tid, Fiat går fra en sikkerhedstest med et dårligt resultat. For et år siden var det Fiat Punto, der som den første bil nogensinde fik nul stjerner i Euro NCAP's test.

Denne bil scorer NUL stjerner i crashtest, og FDM fraråder direkte at købe den. Foto: FDM/Euro Ncap Biler - 13. dec. 2017 - kl. 10:48 Denne bil får NUL stjerner i crashtest: - Det er skandaløst ringe

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen