18-årig bilist kørte ind i hæk: Giver edderkop skylden

Manden slap uskadt fra det mærkværdige uheld

Da politiet kontaktede bilisten efter uheldet, forklarede han hændelsen med, at en edderkop var faldet ned i hans ansigt. Foto: Colourbox
Da politiet kontaktede bilisten efter uheldet, forklarede han hændelsen med, at en edderkop var faldet ned i hans ansigt. Foto: Colourbox

Angst for edderkopper er ikke at spøge med, og i weekenden forklarede en 18-årig mand fra Svendborg sig med, at et pludseligt møde med en edderkop var årsagen til, at han kørte galt.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Politiet fik lørdag eftermiddag en anmeldelse fra en 44-årig kvinde fra Kalundborg, som oplyste, at en bilist havde påkørt en hæk ved hendes bolig.

Se også: Edderkop overraskede kvindelig bilist: Bilen er ikke set siden

Inden politiets ankomst var bilisten dog kørt fra stedet, efter at vedkommende havde afleveret sine oplysninger til anmelderen, så eventuel skade på hækken kunne blive dækket via bilens ansvarsforsikring.

Politiet oplyser i døgnrapporten, at der var tale om et solouheld uden andre trafikanter involveret.

Efterfølgende kontaktede politiet ejeren af bilen, en 18-årig mand fra Svendborg, og han fortalte, at han havde mistet kontrollen over bilen, da 'en edderkop var faldet ned i hans ansigt under kørslen'.

- Han var sluppet uskadt fra uheldet, som politiet blot registrerede og ikke foretager yderligere i anledning af, skriver politiet i døgnrapporten.

Se også: Bilen lugtede brændt: Fandt dette vilde syn under motorhjelmen

5 kommentarer
Vis kommentarer