18-årig hamrede ind i bil med 130 km/t: Jeg blev blændet af solen

En yngre kvinde sendte forankørende kvindes bil ind i autoværnet på grund af høj fart

En 66-årig kvindelig bilist var helt med på, at hun skulle ned i fart, fordi tilkørslen til motorvejen, hun kørte på, havde et skarpt sving. Det overså en 18-årig bilist. Foto: Asger Ryø Borberg
En 66-årig kvindelig bilist var helt med på, at hun skulle ned i fart, fordi tilkørslen til motorvejen, hun kørte på, havde et skarpt sving. Det overså en 18-årig bilist. Foto: Asger Ryø Borberg

Søndag aften udviklede sig dramatisk på Djurslandsmotorvejen omkring Hinnerup.

En 66-årig kvinde kom kørende i sin bil på en strækning på motorvejen, hvor det er tilladt at køre 70 kilometer i timen. Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 66-årige kvinde havde i sin bil sat farten ned, fordi hun godt var klar over, at den tilkørsel til Østjyske Motorvej, som hun kørte på, kræver lav hastighed på grund af et skarpt sving.

Se også: Gab eller godt skåret? Her er VWs spritnye Polo

Pludselig blev hun ramt bagfra af en 18-årig kvindelig bilist, og sammenstødet sendte den 66-åriges bil ind i autoværnet, hvorefter bilen røg tværs over kørebanen og ind i nødsporet.

Over for politiet indrømmede den 18-årige efterfølgende, at hun havde kørt omkring 120-130 kilometer i timen, da hun ramte bilen foran.

Hun havde fået solen i øjnene, og så derfor først den 66-åriges bil for sent, forklarede hun ifølge døgnrapporten over for politiet.

Den 18-årige blev sigtet for ikke at overholde fartgrænsen og for at køre hensynsløst. Den 66-årige blev behandlet for skader, oplyser politiet.

Se også: Så store konsekvenser får festival for trafikken

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere