22-årig kvinde slået i ansigtet i vejvrede: Nu er HUN dømt

En besynderlig sag om vejvrede, hvor en 22-årig enlig mor blev slået med knytnæve i ansigtet, er afgjort i retten

Her kan man se 22-årige Bianca Lee Sams blive overfaldet af Matthew Pollard. Video: ViralHog

En enlig australsk mor ved navn Bianca Lee Sams er blevet idømt 360 timers samfundstjeneste samt en bøde på - hvad der svarer til - 2300 danske kroner, selvom en voldelig hændelse forårsaget af vejvrede betød, at hun blev slået med en knytnæve i ansigtet.

Det skriver Daily Mail.

Hændelsen skete i juli måned sidste år, hvor den 22-årige Bianca Lee Sams sad på passagersædet af en bil ført af hendes veninde Taylor Bembridge, der havde sin fem måneder gamle baby siddende på bagsædet af bilen.

På hovedvejen ved den australske by Central Coast følte kvinderne sig angiveligt så presset af en bagvedkørende bil, der kørte yderst tæt på dem, at Bianca Lee Sams valgte at smide skruer og andet skrammel ud af vinduet mod bilen, der havde den 42-årige Matthew Pollard bag rattet.

Da begge biler måtte stoppe for rødt ved et kryds, steg Bianca Lee Sams ud af bilen og viste med sit kropssprog sin utilfredshed over Matthew Pollard, der til gengæld resolut hoppede ud af sin bil og gik mod den 22-årige, hvorefter han slog hende direkte i ansigtet.

(Se videoen i playeren øverst oppe)

Se også: Vejvreden fortsætter: Bilist fik tæsk for at blinke med det lange lys

Vi var bange for ham
Selvom hændelsen skete tilbage i juli, var sagen først for retten mandag, hvor den enlige mor blev kendt skyldig i at provokere og anspore til raseriet samt for hærværk mod Matthew Pollards bil, som blev ridset, da skruerne ramte den.

Bianca Lee Sams har tidligere forklaret sin opførsel med, at hun var bange for, at den bagvedliggende bil ville køre dem af vejen, fordi han kørte på en truende måde, og at hun kun reagerede så voldsomt, fordi de havde en baby på bagsædet:

- Jeg smed tingene efter ham for at beskytte mig selv og min venindes barn. Vi var meget bange og vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Vi forsøgte at give ham plads til at komme forbi, men han blev ved med at ligge direkte bag os, fortalte hun dengang til A Current Affair ifølge The Sun.

Se også: Bilist gik amok på 'langsom' fodgænger: Endte selv med flænge i hånden

'Han er en kælling!'
Dengang var vejvreden bestemt ikke ovre, selvom bilen var parkeret:

- Jeg finder mig ikke i noget fra nogen. Det har jeg aldrig gjort. Han (Matthew Pollard, red.) er en kælling i mine øjne. Jeg tænkte, at han var sindssyg, og at jeg skulle beskytte mig selv, min ven og hendes søn, så jeg tog nogle søm og en sømpistol og kastede dem efter ham i håbet om, at han ville lade os være.

Bianca Lee Sams veninde, der førte bilen, blev desuden dømt for uansvarlig kørsel, fordi hun forsøgte at bakke ind i Matthew Pollard. Hendes førerret er nu suspenderet i fem måneder.

Matthew Pollard erklærede sig allerede i marts skyldig i vold, hvilket gav ham en betinget dom på tre år samt en bøde på omkring 4200 danske kroner.

Biler - 21. dec. 2017 - kl. 12:19 Se videoen: Ford-ejer pløjede cyklist ned med vilje

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere