50-årig mand endte som spøgelsesbilist ved Storebælt: Vendte om ved betalingsanlægget

Ingen kom til skade ved den potentielt farlige situation

Ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen valgte en 50-årig mand at vende om i sin bil - og så var han pludselig spøgelsesbilist. Arkivfoto: /ritzau/Thomas Borberg
Ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen valgte en 50-årig mand at vende om i sin bil - og så var han pludselig spøgelsesbilist. Arkivfoto: /ritzau/Thomas Borberg

- Vi har en blodprøve på bilisten, så må vi se, om den viser, at han var påvirket, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til sn.dk.

Som sn.dk kan fortælle standsede politiet tirsdag aften omkring kl. 22.30 en 50-årig mandlig spøgelsesbilist fra København.

Se også: Er det dig? Disse bilister er skyld i 'usynlige' køer i trafikken

Manden var i sin bil nået frem til Storebæltforbindelsens betalingsanlæg ved Halsskov, men i stedet for at køre ind i et af betalingsanlæggets båse og betale, valgte manden at vende bilen rundt for at køre retur mod Slagelse. Men i det samme spor, som han var kommet af.

Straks slog personalet i betalingsanlægget alarm til politiet for at advare om spøgelsesbilisten, men først ved afkørsel 40B Vemmelev fik en politipatrulje standset manden. Dermed havde han nået at køre omtrent 10 kilometer i den forkerte retning på motorvejen.

Flere bilister fik sig ifølge sn.dk en forskrækkelse, da de mødte den modkørende bilist, men heldigvis lykkedes det alle at undvige, så der ikke skete uheld.

Spøgelsesbilister er ikke et decideret sjældent syn i Danmark.

Vejdirektoratet Trafikcenter får normalt mellem 100 og 200 meldinger om spøgelsesbilister om året.

Men tallet har været faldende, og heldigvis er det kun i et fåtal af tilfældene, at udfaldet er fatalt.

Omkring 60 procent af spøgelsesbilister er i en tilstand, der påvirker deres evne til at køre bil - enten ved at være påvirkede af alkohol eller stoffer, eller fordi de er demente.

Se også: Forsikringssvindler gravede bilen ned og meldte den stjålet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen