50 værksteder og bilister anmeldt for 'smart' tuning-trick

Det Økologiske Råd har politianmeldt både værksteder og privatpersoner for chiptuning af biler, som ifølge anmeldelsen kan have gjort dem mere forurenende

Nogle former for chiptuning kan ifølge miljøorganisationen få bilen til at forurene 10-12 gange mere end tilladt. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nogle former for chiptuning kan ifølge miljøorganisationen få bilen til at forurene 10-12 gange mere end tilladt. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Som bilejer kan det være en dyr fornøjelse at få flere hestekræfter under højre fod.

Jo kraftigere bilens motor er, jo dyrere er den som regel også, og det har tilsyneladende fået nogle danskere til at kigge efter andre muligheder. Hvilket blandt andet indebærer at sende regningen gennem udstødningsrøret, forbi medtrafikanterne og ud i den blå luft.

Ifølge miljøorganisationen Det Økologiske Råd tyer nogle danske bilister og værksteder til ulovlige former for chiptuning, der gør motorerne stærkere, men også mere forurenende. Og det har nu fået rådet til at tage sagen i egen hånd og politianmelde op mod 50 privatpersoner og flere værksteder for at bryde loven.

Det skriver TV2 Lorry.

Forurener 10-12 gange mere
Det Økologiske Råd har fundet de mange bilejere og værksteder på debatfora på nettet og på Facebook. Her har rådet angiveligt haft held til at infiltrere lukkede grupper, hvor ulovlige former for chiptuning er blevet omtalt.

Ifølge Jeppe Juel, der er transportpolitisk medarbejder i miljøorganisationen, er det foregået 'ret åbenlyst.'

- Det, vi politianmelder, er private mennesker, der har fået chiptunet deres bil, og som har spurgt om, hvorvidt det er ulovligt og har fået at vide, at det er det, men det bliver alligevel ikke opdaget. Og det er producenter, der siger, at det, de gør, er ulovligt, men som gør det alligevel, siger han til TV2 Lorry.

Den ulovlige form for chiptuning, der bliver omtalt og angiveligt også udført af personer i de lukkede fora, kan ifølge rådet få bilerne til at forurene mellem 10 og 12 gange mere, end de oprindeligt er godkendt til.

Det kan blandt andet skyldes, at man lukker for EGR-ventilen på en computer eller fjerner partikelfiltret.

Se også: Bilen smeltede under evakuering: Nu har modig sygeplejerske fået en ny

Går under radaren
Chiptuning er, som navnet antyder, en udskiftning eller omprogrammering af bilens motorstyringsenhed, der foregår med computer. Gennem denne kan man få bilens motor til at yde anderledes, og det er ifølge Færdselsstyrelsen som udgangspunkt lovligt.

Der gælder dog de samme regler som for andre konstruktive ændringer af bilen, hvilket blandt andet indebærer, at bilen ikke må forurene mere efter indgrebet. Bilen skal derfor altid forbi en synshal umiddelbart efter chiptuningen, og her skal ejeren kunne dokumentere, at bilen stadig holder sig inden for forureningsgrænserne.

Disse regler er dog tilsyneladende udfordrede af, at chiptuning ofte ikke bliver afsløret under det almindelige, periodiske syn. Det betyder ifølge tre autoværksteder, som TV2 Lorry har talt med, at der er en tendens til, at folk ikke får godkendt den chiptunede bil efter forskrifterne.

Se også: Her skal særlig dash cam-enhed nu bekæmpe dårlige bilister og vejvrede

391 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere