9 meter lang monster-limo med 710 hk - og nu kan den blive din

I USA er alt større: En skør flok har bygget en Monstertruck-limousine med 66 tommer hjul og 8,5-liters motor

66 tommer hjul, 710 hk, 9,75 meter lang og en egenvægt på 6,8 tons. Nu kan denne monstertruck bliver din. (Foto: PR)
66 tommer hjul, 710 hk, 9,75 meter lang og en egenvægt på 6,8 tons. Nu kan denne monstertruck bliver din. (Foto: PR)

Amerikanerne har aldrig været bange for at gøre tingene med store armbevægelser. Tag nu en Ford Excursion. Det var en af de absolut største SUV'er på markedet, og så har firmaet Big Boyz Racing lige gjort den endnu større. Denne Ford Excursion er vokset, så bilen nu måler 9,75 meter, så der indvendigt er plads til 12 passagerer i hver deres racersæde.

Dækkene er fra Firestone og måler 66 tommer. De er 110 cm bredde.  (Foto: PR)
Dækkene er fra Firestone og måler 66 tommer. De er 110 cm bredde. (Foto: PR)

Vægten er samtidig forøget til 6,8 tons, og med den noget længere akselafstand har man klogeligt gjort sporvidden bredere, så ‘Sin City Hustler’, som den hedder, nu er 3,59 meter bred. Men netop bredden er der en grund til. For denne truck har fået lidt større hjul på. Faktisk en hel del større. Firestone-dækkene måler nemlig 66 tommer eller 1,65 meter i højden og 1,10 meter i bredden, og det betyder også, at afstand fra jord til tag på Sin City Hustler er hele 3,65 meter.

Antallet af biler stiger i Kina – det får vejvreden til at stige, og som løsning køber kineserne nu flere SUV'ere end nogensinde før. (Foto: Colourbox) Biler - 1. jun. 2015 - kl. 15:51 'Road Rage' får kineserne til at købe flere SUV'ere

Aksler fra militærlastbil
Det kræver selvfølgelig en del at ombygge en almindelig bil til sådan en kæmpe monstertruck minibus. Specielt de kæmpe hjul kræver en seriøs undervogn. Akslerne er fra Rockwell, og findes normalt på militærlastbiler, men fordi bilen er så lang, har den fået en hydraulisk, medstyrende bagaksel, som gør, at Sin City Hustler kan vende næsten ligeså godt som den almindelige Excursion. Selve affjedringen består blandt andet af otte støddæmper, der hver måler 65 cm.

Se også: Jeep's vilde påskefrokost

Heftig pris
Som en rigtig monstertruck, drives Sin City Hustler selvfølgelig frem af en kæmpe benzinslugende V8’er. Motoren er på 8,5 liter, og med almindelig benzin yder den 710 hk, som burde være nok til at få dig og den store, høje truck i ballade.

Føreren sidder central placeret, så han bedre kan overskue hele fronten og de store dæk. (Foto: PR)
Føreren sidder central placeret, så han bedre kan overskue hele fronten og de store dæk. (Foto: PR)

Sin City Hustler er ganske imponerende, og den kan faktisk blive din, men det kræver, at du betaler den heftige pris på ca. 6,6 millioner danske kroner. Det er uden dansk afgift, men den store bil bliver nok også svær at få indregistreret i Danmark alligevel.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere