Aarhusianer ville erobre sin motorcykel tilbage fra tyv: Det skulle han aldrig have gjort

En mand forsøgte mandag at tage sin motorcykel tilbage fra en gruppe tyve - det endte galt

En 23-årig aarhusianer fik en grim oplevelse, da han ville tage sin motorcykel tilbage fra en flok tyve. Foto: Colourbox
En 23-årig aarhusianer fik en grim oplevelse, da han ville tage sin motorcykel tilbage fra en flok tyve. Foto: Colourbox

Mandag eftermiddag så en 23-årig mand fra Tilst ved Aarhus en gruppe mænd, der var ved at stjæle hans motorcykel, som stod parkeret ved Søhøjen i Tilst.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

En af mændene kørte væk på motorcyklen, og derfor skyndte den 23-årige mand at følge efter i bil.

Det lykkedes ham ganske hurtigt at få kontakt til føreren af motorcyklen, der standsede op og smed motorcyklen fra sig.

Selv om det umiddelbart kunne lyde som en lykkelig slutning for den 23-årige, så gik det ikke ligefrem sådan.

Da han steg ud af bilen for at rejse motorcyklen op, begyndte ham, der havde taget motorcyklen, at slå ud efter den 23-årige.

Se også: Rumæner ville ikke betale for at køre over Storebælt: Det kom han til at fortryde

Kort efter kom en bil kørende forbi, og fire personer steg ud.

Gruppen af gerningsmænd gik herefter løs på den 23-årige motorcykel-ejer og slog og sparkede ham.

Tre af gerningsmændene bliver beskrevet som 20-25 år og 170-180 centimeter høje, den ene mellemøstlig udseende og spinkel, de to andre beskrives som østeuropæiske af udseende og henholdsvis fedladen og spinkel af kropsbygning.

De øvrige to gerningsmænd kunne den 23-årige ikke beskrive nærmere.

Biler - 4. jun. 2017 - kl. 19:54 Så galt kan det gå når campingvognen begynder at slingre

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere