Absurde tal: Amerikansk hyperbil får 1817 hk

Producenten påstår, at bilen får markedets bedste vægt/effekt-forhold

Den vilde motor skal sidde i denne V5-model. Foto: Hennessey
Den vilde motor skal sidde i denne V5-model. Foto: Hennessey

For at være med i bilernes absolut top blandt de såkaldte hyperbiler, skal man som producent hele tiden forsøge at overgå konkurrenterne.

Amerikanske Hennessey vil være med blandt de bedste, og firmaet bekræfter nu officielt, at de skruer helt op kræfterne i deres nye motor i modellen Venom V5. Således producerer motoren afsindige 1817 hestekræfter og 1617 Nm.

Det oplyser Hennessey i en pressemeddelelse.

Se også: Sår tvivl om Bugattis fartrekord

Her gør de desuden opmærksom på, at hyperbilen Venom V5 med sin vægt på 1360 kg og den hidsige motor får markedets bedste forhold mellem vægt og effekt.

Vægt/effekt-forholdet er 1,33 hk/kg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Denne motor leverer imponerende 1817 hestekræfter, og den skal sidde i Hennesseys kommende model, V5. Foto: Hennessey
Denne motor leverer imponerende 1817 hestekræfter, og den skal sidde i Hennesseys kommende model, V5. Foto: Hennessey

- Giv den fuld gas, og det er den mest rasende motor, vi nogensinde har bygget. Således gav vi vores F5-motor et specielt navn: 'Fury', siger direktør John Hennessey i pressemeddelelsen.

Vil slå Bugatti
Ambitionerne fra det amerikanske bilmærke er skyhøje. De vil bide skeer med de helt store hyperbilmærker som Bugatti og Koenigsegg.

- Vores mål er stadig at bygge den hurtigste og mest spændende gadebil med det bedste vægt/effekt-forhold. F5 bliver mindst 450 kg lettere end Bugatti Chiron, og den vil have flere kræfter i forhold til, hvad de siger. Vi kan slå den, og vi har nogle motorveje i USA, hvor vi tror, at der er plads nok til at nå den absolutte tophastighed, men vi vil helst gøre det i Texas, hvis det er muligt, har John Hennessey tidligere fortalt til Topgear.

Motoren er en ottecylindret sag på 6,6 liter med to turboer, der har 3D-printet titanium kompressorhuse.

Biler - 3. sep. 2019 - kl. 14:22 Bugatti slår vild fartrekord

73 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere