Advarer julefrokostgæster: - I kan blive anholdt

Det er en dårlig idé at tage et elektrisk løbehjul, når du skal hjem fra julefrokosten

Politiet afholdt i sommer en lignende aktion mod løbehjul og fulde førere. Video: Steven Knap/Byrd

Du vil gerne hjem fra julefrokosten, men det er ikke til at få fat i en taxa, og bussen kører først om lang tid.

Et elektrisk løbehjul står lige om hjørnet, og du beslutter at tage det hjem.

Det er bare en rigtig dårlig idé, lyder det samstemmende fra Københavns Politi og Rådet for Sikker Trafik på Twitter.

Artiklen fortsætter herunder ...

Ikke alene er det farligt at køre elektrisk løbehjul med alkohol i blodet - det er heller ikke nødvendigvis lovligt.

Mange er nemlig ikke klar over, at der gælder en promillegrænse på 0,5 for kørsel på løbehjul.

Selvom forstanden nogle gange går ud, når promillen går ind, så tænk dig om, inden du skal hjem fra julefrokosten. Foto: Jonas Olufson
Selvom forstanden nogle gange går ud, når promillen går ind, så tænk dig om, inden du skal hjem fra julefrokosten. Foto: Jonas Olufson
 

I en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har gennemført blandt 1259 personer tidligere i år, tilkendegiver hver femte, at de ikke mener, at der er en promillegrænse for kørsel på elektrisk løbehjul.

Desuden siger omkring hver fjerde, at de er klar over, at der er en promillegrænse, men at de ikke ved, hvad den er. Det vil sige, at der kan være mange, der ikke er klar over, at de kører spritkørsel, hvis de stiller sig op på et el-løbehjul efter en våd julefrokost.

Kontrollen løber indtil 26. december. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix Biler - 29. nov. 2018 - kl. 20:15 I aften begynder politiets månedlange jagt på denne type bilister

Mange er blevet sigtet
Tal fra Københavns Politis Færdselsafdeling, som Rådet for Sikker Trafik har fået, viser, at politikredsen siden april måned har sigtet 160 personer for spritkørsel på løbehjul.

Vælger man at køre beruset på et elektrisk løbehjul, risikerer man at blive stoppet af politiet og sigtet for spritkørsel. Man bliver anholdt, taget med på stationen, hvor man får taget en blodprøve og derefter får man første gang en bøde på 2000 kroner. Anden gang, det sker, er bøden 4000 kroner, og tredje gang risikerer man fængsel.

53 kommentarer
Vis kommentarer