Ægtepars bil gik i stå: Manden ville hente benzin - men forsvandt i timevis

Den 65-årige mand påstod, han ville hente benzin, men endte i stedet til fest, hvor han fik lidt for mange øl indenbords og derfor ikke kunne finde tilbage til sin hustru

En ældre ægtemand lod sin 66-årige hustru være alene tilbage, mens han drak sig fuld, da de løb tør for benzin og strandede på tysk motorvej. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
En ældre ægtemand lod sin 66-årige hustru være alene tilbage, mens han drak sig fuld, da de løb tør for benzin og strandede på tysk motorvej. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Følg Biler

Man kan vel næsten ikke forestille sig noget værre end at løbe tør for benzin, når man er på bilferie.

Ikke desto mindre var det præcis, hvad der skete for et ældre norsk ægtepar, som lørdag gik i stå på den såkaldte 'Autobahn' i Artsten nær Bremen i Tyskland.

Det skriver Neue Osnabrücker Zeitung og norske Dagbladet.

Som en sand gentleman skyndte den 65-årige ægtemand sig at hoppe op på cyklen for at køre til den nærmeste tankstation, så parret kunne få fyldt brændstof på deres autocamper.

Det viste sig dog at være en anden type brændstof, som nordmanden i første omgang fik fat i: Nemlig øl.

Bussluse har været åben en uge: Bilister kører i hullet på stribe

Fik for meget at drikke
Undervejs på cykelturen stødte han nemlig ind i en festival i nabobyen Stuhr, som var lidt for festlig til, at han blot kunne cykle videre efter benzin.

Problemet var bare, at han derefter ikke kunne finde vej tilbage til sin 66-årige hustru, som efter et par timer mutters alene besluttede sig for at efterlyse sin mand hos politiet i Bremen klokken cirka 20 om aftenen.

Efter mange timers urolighed over sin forsvundne mand kunne den 66-årige norske kvinde dog ånde lettet op og i stedet finde den sure mine frem, for klokken 01.00 lørdag nat kunne politiet i byen Weyhe meddele politiet i Bremen, at de havde lokaliseret den berusede 65-årige mand med benzin under armen på festivalen i Stuhr.

Har parkeret samme sted i 24 år: Nu har hun fået en p-bøde

'Hvis de altså stadig er et par'
Den benzinløse bil blev efterfølgende bugseret hen til en tankstationen, hvor parret blev genforenet, skriver Dagbladet, der tirsdag morgen har været i kontakt med politiet i Bremen, som bekræfter, at de blev kontaktet af den norske kvinde.

- De løb tør for benzin, så hendes mand ville købe benzin på den nærmeste tankstation. På vejen lavede han et pitstop på 'Schützenfest' i Bremen, hvor han fik et par drinks for meget, siger pressechef Jana Schmidt hos politiet i Bremen til Dagbladet og fortsætter:

- Mens manden var til fest, ventede konen i bilen. Efter et par timer tilkaldte hun politiet, som igangsatte en eftersøgning. Omkring midnat fandt politiet manden, som ikke vidste, hvor han var, og vi fik derefter genforenet parret. Hvis de altså stadig er et par – det ved vi ikke noget om...

Politiet i opråb til trafikanter: Er der cykelsti? Så skal I bruge den

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.