Antikke biler for millioner gået op i røg

En bilsamling for millioner gået tabt ved brand – og ejeren havde ingen forsikring

45 år har Bert Curtiss brugt på sin bilsamling - nu er den brændt væk, og han har ingen forsikring. Foto: Taylor Oseen, CTV
45 år har Bert Curtiss brugt på sin bilsamling - nu er den brændt væk, og han har ingen forsikring. Foto: Taylor Oseen, CTV

En bilsamlers værste mareridt er netop blevet virkelighed for canadiskBert Curtiss. Hele hans samling er nemlig gået til grunde under en brand, og manden havde ingen forsikring.

Bert Curtiss fra Alberta i Canada har samlet på biler i 45 år, og derfor var det et fortvivlende syn, der mødte ham.

Derfor var hans ord, da CTV News interviewede ham også hjerteskærende:

- Det er, hvad det er. Jeg har mistet 45 års arbejde, sagde en trist Bert Curtiss til CTS News.

På deres side kan du også se videoen med den uheldige bilejer.

Brand i lade
Bert Curtiss’ samling bestod af omkring 40 klassiske gamle biler, og oven i det yderligere 40 antikke traktorer og lastbiler, som han gennem hele livet har gået og sat i stand.

Se også: BMW vil slå Mercedes' førsteplads

Branden opstod i den trælade, hvor køretøjerne blandt andet blev opbevaret, og den udviklede sig og fortærede hele den 27.000 kvm store grund.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det kan godt betale sig at forsikre sine biler, når man har over 40 stående. Det havde Bert Curtiss ikke, og nu er de brændt. Foto: Taylor Oseen, CTV
Det kan godt betale sig at forsikre sine biler, når man har over 40 stående. Det havde Bert Curtiss ikke, og nu er de brændt. Foto: Taylor Oseen, CTV

Og ilden har ædt sig lystigt gennem de gamle biler, der har været særligt udsatte.

- På de gamle lastbiler var kabinen for det meste lavet af træ, så der er intet tilbage. Nogle af de her biler har jeg haft i 40 år. Jeg har brugt hundredtusindvis af timer på at sætte dem i stand, siger Bert Curtiss CTS News.

Ingen forsikring
Det gør ikke den tragiske situation bedre, at manden ikke havde tegnet forsikring på nogen af dem.

Lige nu arbejder de canadiske myndigheder på at spore årsagen til branden, der stadig er uvis.

De mistænker, at branden er startet i en nærliggende garage, men der er ikke noget, der tyder på brandstiftelse.

Men lige meget hvad, så har Bert Curtiss mistet sit livsværk, og intet kan få de gamle klassiske biler til at genopstå af asken.

Se også: Dansk bilforhandler har vild Le Mans-racer til salg

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere