TV: Skørt! Verdens langsomste biluheld

På AV-festivallen i Newcastle er et af de mere specielle kunstindslag en VW Golf, der over den næste måned langsomt skal smadres mod en mur

Newcastle i England danner i øjeblikket rammen om den årlige AV-festival. Begivenheden går ud på at samle det nyeste indenfor kunst, musik og tv under en fælles overskrift, som i år er 'As Slow as Possible'.

SE OGSÅ: TV: Polsk TV-vært smadrer hundedyr superbil

Den amerikanske kunstner Jonathan Schipper, stiller op med værket 'Slow Motion Car Crash', der består af en væg, en afdanket VW Golf og nogle hydraulikpumper. Meningen er, at den gamle slæde over hele marts måned langsomt skal smadres mod væggen.

For at biluheldet skal kunne holde måneden ud, sætter det en naturlig begrænsning på hastigheden. Derfor presses bilen ind i muren med kun syv millimeter i timen. Kunstværket startede første marts, og slutter den 31.

SE OGSÅ: TV: Fire biluheld på 30 minutter - samme sted!

Det er ikke første gang, at Jonathan Schipper smadrer biler, og bagefter kalder det for kunst. Tidligere har han brugt amerikanske muskelbiler til at presse sammen mod hinanden i et slowmotion sammenstød.

Se det mærkelige kunstværk i klippet ovenfor...

Find flere skæve klip på Ekstra Bladet TV

0 kommentarer
Vis kommentarer