Annonce:
Annonce:

8 underlige fra Tokyo Motor Show

Tokyo Motor Show er i fuld gang - vi har samlet 8 af de mest mærkelige nyheder fra det japanske land

Annonce:
Følg Biler

Bilmoden i Japan er ikke altid den samme som i Europa, og det er disse otte eksempler et tydeligt bevis på.

Toyota Fun-Vii
De er skøre, de japanere. Toyota tager begrebet kamæleonlak til et nyt niveau med denne ”bil”, hvis hele karrosseri udgøres af en computerskærm. Det betyder at du kan vælge dit eget baggrundstapet som ”lakering”. Akkurat som på din mobiltelefon.

Og der er faktisk en kabine inde bag blomsterne, hvor du også kan vælge dit eget tema – igen akkurat som på en smartphone. Regn ikke med at se Fun-Vii på gaden de næste par år.

Suzuki Regina
Den skriggrønne retrobil er Suzuki's bud på fremtidens globale minibil med Fiat 500-lignende styling og nøjsom motor.

Annonce:

Det er lidt usikkert, hvilken motor bilen er udstyret med, men Suzuki siger, Regina udleder så lidt som 70 gram CO2 per kilometer, hvilket indikerer et forbrug på op imod 40 km/l. Hemmeligheden bag de flotte tal er en egenvægt på kun 730 kg.

Suzuki Q-concept
Øh … ja, Suzuki's bud på en ultra-bybil hedder noget så simpelt som Q, og bilen har faktisk samme form som bogstavet. Den er kun 2,5 meter lang og rummer to personer eller én voksen og et par rollinger.

Der er ingen specifikationer, men den har helt sikkert en elmotor af en art.

Honda N Concept 4
N-modellerne fra Honda har nærmest heltestatus i Japan, idet det var modellen N360, der i 1960'erne grundlagde firmaets succes. Der er tale om praktiske mikrobiler med lille 660 cm3-benzinmotor, der går under de særlige Kei-car-afgiftsregler i Japan. En helt ny N-model er netop kommet på gaden.

Den er helt og aldeles firkantet, så til de mere livsstilsorienterede kunder har Honda lavet denne N Concept 4, som virker til at være meget tæt på produktion.

Annonce:

Nissan Leaf Nismo
Nismo er navnet på Nissan's motorsportsafdeling, som også leverer tuningsdele til almindelige Nissan-modeller. Og for ligesom at vise, at Nissan mener elbilen Leaf alvorligt, har man bedt Nismo om at tage sig kærligt af økogryden.

Der er dog kun tale om et koncept. Heldigvis. Hvad er forende og bagende på denne bil?!

Suzuki WagonR
Jo, minsandten om ikke der findes en helt ny og moderne WagonR på hjemmemarkedet i Japan. Stilen er stadig firkantet, men det betyder også, at der er ekstremt god plads i kabinen, og interiøret er reelt klasser over det, du finder i den lille Alto, som sælges herhjemme.

Om WagonR ville bestå en crashtest hos EuroNCAP er måske tvivlsomt, men vi ville hellere ha' den end en Alto

Nissan Townpod
Hvad ville der ske, hvis din iPod røg i høet sammen med en af bilerne fra tegnefilmen Cars? Svaret står her: Nissan Townpod – en bizar elbil, der smiler!

Mens nogle af designerne hos Nissan er mere konservative end Thatcher (ja, vi tænker på Micra), er der andre, der seriøst ryger for meget fjolletobak!

Radiobil med store ører
Nej, vi ved heller ikke, hvad der foregår!

Se alle bilerne i galleriet ovenfor...

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: