Corvette med Ferrari-teknologi

Rygterne siger, at en Corvette om nogle år vil være bygget som en Ferrari med centermotor og dobbeltkoblingsgearkasse

På trods af tilbagevendende rygter om en Corvette med centermotor har samtlige seks generationer af Corvetten siden 1953 haft frontmotor. Dette er også bilens varemærke. Men nu siger rygter fra en Saab-ingeniør, at et centermotorprojekt er i fuld gang.
På trods af tilbagevendende rygter om en Corvette med centermotor har samtlige seks generationer af Corvetten siden 1953 haft frontmotor. Dette er også bilens varemærke. Men nu siger rygter fra en Saab-ingeniør, at et centermotorprojekt er i fuld gang.
Følg Biler

Snakken om en Corvette med centermotor er langtfra ny.

Helt tilbage i 1980'erne var der tale om, at USA's legendariske supersportsvogn skulle have motoren flyttet om bag kabinen for at matche konkurrenterne fra Italien og Tyskland.

Og General Motors har da også ved flere lejligheder indikeret, at der var noget om snakken — bl.a. ved at vise konceptbiler med centermotor.

Altid med frontmotor
Alligevel har samtlige seks generationer af Corvetten - den første kom i 1953 - haft frontmotor, hvilket efterhånden er blevet et varemærke.

Men ifølge det svenske bilblad Auto Motor & Sport skulle en Saab-ingeniør nu have bekræftet, at et centermotorprojekt er i fuld gang.

Og de skulle tilsyneladende være nået ret langt, da projektet i 2008 blev standset af såvel GM's krise som den verdensomspændende finanskrise. Men nu er de altså i gang igen.

Og hvad ved en Saab-ingeniør om sådanne sager? Jo, det var nemlig Saab, der blev bedt om at udvikle en dobbeltkoblingsgearkasse til en ny Corvette.

Og en væsentlig detalje var, at gearkassen skulle boltes på en centermotor.

Centermotor-Corvetten på vej
Denne ingeniør har også oplyst, at gearkassen mindst skulle kunne håndtere “mindst 800 Nm”. Her skal det lige siges, at den nuværende ZR1 yder 819 Nm.

Men ak, det tyder på, at vi får lov at vente endnu en generation, før centermotor-Corvetten bliver en realitet.

Den nuværende generation benævnes C6 og kom på markedet i 2006. En C7 er formentlig lige rundt om hjørnet, og så skal vi nok vente en fem-seks år, før en potentiel centermotor-C8 er klar.

Fra V8 til V6
Et andet sted på rygtebørsen fremgår det yderligere, at Corvetten — måske allerede i C7-versionen — vil skifte fra en V8-motor til en turboladet V6 til gavn for at lavere brændstofforbrug.

Dén ændring er der dog ikke mange, som tror på. Og det vil i givet fald ryste Corvette-tilhængerne i deres grundvold.

Det virker mere sandsynligt, at GM bibeholder V8-konceptet og i stedet bruger krudtet på at udvikle en ny motor.

Lugter af Ferrari
Den eksisterende Corvette-motor er ganske traditionel med en enkelt knastaksel og stødstænger, hvor europæiske konkurrenter som BMW og Mercedes teknologisk befinder sig på et højere plan med overliggende knaster, direkte benzinindsprøjtning og den slags.

En Corvette med V8-centermotor, dobbeltkoblingsgearkasse og elektronisk undervogn... Lugter det ikke lige rigeligt af Ferrari 458 Italia?



Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.