Fra ministerbil til Ople Zafira

Engang var det ministerbil - i dag er Henrik Dam Kristensen skiftet til Opel Zafira

I sin nye Opel Zafira sidder Henrik Dam Kristensen stadig hævet over de fleste andre bilister, som da han kørte 4-hjulstrækker. Til gengæld er bilen mere benzin-økonomisk og miljørigtig.
I sin nye Opel Zafira sidder Henrik Dam Kristensen stadig hævet over de fleste andre bilister, som da han kørte 4-hjulstrækker. Til gengæld er bilen mere benzin-økonomisk og miljørigtig.

Først var han landbetjent med firmabil. Så blev han minister med ministerbil. Så først for fire år siden prøvede socialdemokraten Henrik Dam Kristensen, hvad det vil sige at købe en splinterny bil. – Dengang blev det en Suzuki firehjulstrækker, men den har jeg netop skiftet ud. I april sidste år investerede han i stedet i en Opel Zafira med syv sæder. – Firehjulstrækkeren kører kun 11-12 kilometer på literen, så skiftet skete både af økonomiske og miljømæssige grunde, forklarer Henrik Dam Kristensen.

50.000 km på syv måneder
Siden han fik den nye bil i april måned sidste år, og frem til da valget var ovre i november, kørte han 50.000 kilometer i sin nye bil. – Som politiker kører man utroligt meget. Til valgmøder rundt om i landet. Selvfølgelig tager jeg offentlige transportmidler, når det er muligt, men når jeg skal frem og tilbage på én aften, så er bilen altså bedst. – Og jeg holder meget af at køre, det generer mig slet ikke. I bilen forbereder jeg mig på , hvad jeg skal. Eller jeg slapper af, mens jeg hører P1 i radioen. Selv om Henrik Dam Kristensen er vild med at køre, går han ikke op i biler .

Hellere bøger end biler
– Jeg kan da godt se, at Mercedes og Ferrari er flotte biler , men jeg er slet ikke i den liga. At bruge så mange penge på en bil, det ville jeg ikke udsætte min familie for. Til gengæld har den tidligere socialdemokrat en anden lidenskab, som han gerne bruger masser af penge på : – Både min kone og jeg er vilde med bøger. Politiske biografier, krimier, mange forskellige genrer. For tiden har vi så mange bøger, at man nærmest ikke kan presse en ekstra ind i huset, så bryder væggene sammen. Det vil jeg hellere bruge mine penge på end luksuriøse biler , siger Henrik Dam Kristensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer