A6 under kniven

Audis direktørvogn A6 har får et mildt facelift og endnu mere sparsommelige motorer

Designerne har ført kniven skånsomt på den nye Audi A6. Indsugningen og kofangerer er en smule ændret. (Foto: PR)
Designerne har ført kniven skånsomt på den nye Audi A6. Indsugningen og kofangerer er en smule ændret. (Foto: PR)

Audis A6 har altid været den pæne, fornuftige dreng i direktørklassen. Sidste gang man så en regnskabschef, der kørte andet end en sort Audi A6, var samtidig med, at Spice Girls havde en radiohit. Og det er der en grund til – A6'eren er en meget helstøbt bil med høj kvalitet.

Så det er ikke fordi, at modellen før har været drikfældig, men med det nye facelift har Audi opdateret alle motorerne til at opfylde den skrappe Euro 6-norm, og det betyder, at den 2-liters dieselmotor i en særlig ultra-version kører op til 27,2 km/l, men den producerer stadig 190 hk. Denne model har blandt andet skruefjedre i glasfiber forstærket plastik (GFRP), som sparer 4,4 kg i forhold til almindelige stålfjedre.

Baglygter og udstødningen er nogle af de få ændringer på den nye A6. (Foto: PR)
Baglygter og udstødningen er nogle af de få ændringer på den nye A6. (Foto: PR)

Hungrer du efter mere effekt, så kommer der tre udgaver af den 3-liters diesel V6'er, som alle har fået flere kræfter. De to første har en enkelt turbo, og yder 218 hk eller 272 hk. Den sidste har to turboer og hele 320 hk. Den største motor kommer med en 8-trins tiptronic automatgear, mens de andre enten fås med 7-trins dobbeltkobling eller 6-trins manuelt gear.

Opgraderet interiør
Grunden til, at man vælger en Audi, er jo i virkeligheden, at mærket laver markedets måske lækreste interiør. Og de tyske ingeniører har ikke bare drukket øl og spist schnitzel, for køber du en S-line-model, får du nu fire zoners klimaanlæg i stedet for to.

Visuelt er der ikke meget, som har ændret sig, og hvorfor skulle der, når Audi i forvejen laver nogle af de bedste interiør på markedet. (Foto: PR)
Visuelt er der ikke meget, som har ændret sig, og hvorfor skulle der, når Audi i forvejen laver nogle af de bedste interiør på markedet. (Foto: PR)

Audis MMI-styresystem er også opgraderet med en ny og kraftigere processor, så navigationsanlægget er endnu hurtigere og præcist, og A6 fås selvfølgelig med 4G-netværk.

De danske priser og lanceringstidspunkt er endnu ikke klar.

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen