En Honda med magiske sæder

Honda genbruger navnet HR-V i ny bil med magiske sæder

Honda genopliver navnet HR-V med en ny lille crossover-coupé. (Foto: PR)
Honda genopliver navnet HR-V med en ny lille crossover-coupé. (Foto: PR)

Honda vil være med på bølgen af små, sporty SUV'er – det mest voksende segment i Europa. Og derfor har japanerne genoplivet model-navnet HR-V.

Den originale model blev lanceret i 1998, og navnet er en forkortelse for Hi-rider Revolutionary Vehicle. Faktisk var HR-V en af de første biler til at starte trenden for helt små SUV'er – og så kaldet crossovers. Det er en type bil, som realistisk set passer bedre ind foran Ikea end på en bjergside.

Den nye model tager trenden et skridt længere, da formen er coupé-inspireret. Det er en tendens, vi har set fra BMW, først med X6 og nu med X4, og også Mercedes har leget med tanken om en stor coupé-formet SUV.

Honda forsøger at komme ind på det lukrative marked for små crossover-biler. (Foto: PR)
Honda forsøger at komme ind på det lukrative marked for små crossover-biler. (Foto: PR)
 

Detaljerne om den nye HR-V er endnu sparsomme, men Honda oplyser, at bilen har en central brændstoftank, hvilket skulle give ”en af de mest rummelige og fleksible kabiner blandt små SUV'er”.

Magiske sæder
Den nye model er også udstyret med det, Honda kalder Honda Magic Seats, som skulle give en bred vifte af sædekonfigurationer, og mulighed for at lægge bagsæderne helt ned, så de skaber en helt flad bund. Det lyder ikke synderlig unikt, men modellen får premiere på Paris Autoshow den 2. oktober, og så har Honda får håbentlig flere tekniske løsninger at afsløre.

Den originale HR-V havde faktisk firehjulstræk, som den havde lånt fra storebroren CR-V. Der er dog ingen garanti for at den nye udgave får firehjulstræk. Det vejer mere og bruger mere brændstof, og den nye type kunder, som køber crossovers, har ikke brug for de ekstra evner.

0 kommentarer
Vis kommentarer