Meget mere bling

Russisk kvinde har dekoreret sin Mercedes med en million Swarovski-sten

En Mercedes kan fysisk ikke blive meget mere bling, end når den er dækket med over én million Swarovski-sten. (Foto: Alex Penfold / SWNS)
En Mercedes kan fysisk ikke blive meget mere bling, end når den er dækket med over én million Swarovski-sten. (Foto: Alex Penfold / SWNS)
Følg Biler

I den fine del at London, omkring bydelen Knightsbridge, skal man køre i noget helt specielt for at stikke ud fra flokken. I en by hvor Porsche 911 triller rundt som Toyota Aygoer i Næstved, skal du op i Lamborghini-territorie, før folk løfter øjenbryn. Og hvis du vil have folk til at hive kameratelefonen frem, skal du helst komme anstigende i en Bugatti Veyron.

En 21-årige russisk studerende, har dog valgt at gøre tingene på sin egen måde, fortæller hun til den engelske avis, The Daily Mail.

'For 115 mio. kr. Rolls, tak'

– Jeg ville gerne have noget unikt og gøre noget anderledes, siger Daria Radionova, som til daglig læser business i London.

Derfor har hun udsmykket sin 2011 Mercedes CLS 350 til ca. 530.000 kr. i England, med en million Swarovski-sten over hele bilens karrosseri, selv dørhåndtag og siddespejle. Prisen for stenene alene er over 190.000 kr.

Overflod fra Bentley

– Holdet, der forvandlede bilen, fløj over fra Rusland og arbejdede i 12 timer om dagen i to måneder på bilen, forklarer Daria Radionova, som også fortæller, at alle sten er påført med hånden.

Detaljerne er i orden. (Foto: Alex Penfold / SWNS)
Detaljerne er i orden. (Foto: Alex Penfold / SWNS)

Bange for uheld
Den unge russiske dame er så glad for opmærksomheden omkring hendes skindende bil, at hun har delt flere billeder på hendes Instagram-konto. Men hun er også bange for, at det ekstraordinære udseende kan ende med ulykker.

– Bilen er kun lige blevet færdig, og overalt stopper folk op for at kigge på den. Den får masser af opmærksomhed fra fodgængere og andre bilister, men nogle gange frygter jeg, det ender med et uheld.

Den betænksomme unge dame lover, at når hun sælger bilen, vil hun donere pengene til velgørenhed. 

Mere fra Ekstra Bladet+

Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind