Auto-reddere frygter bilister: - Det sker, at de bliver ramt af et sidespejl

Langt over halvdelen af redderne har været i farlige situationer inden for det seneste år

Mange auto-reddere har oplevet farlige situationer, når de er kommet havarerede eller nødstedte bilister til undsætning. Foto: SOS Dansk Autohjælp
Mange auto-reddere har oplevet farlige situationer, når de er kommet havarerede eller nødstedte bilister til undsætning. Foto: SOS Dansk Autohjælp

Det er ikke altid et ufarligt job at være en af de redningsfolk, der sendes ud til ulykker på eksempelvis motorvejen for at hjælpe nødstedte bilister.

Det viser en ny undersøgelse, som SOS Dansk Autohjælp og Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt 273 reddere.

I undersøgelsen siger 64 procent af redderne hos Dansk Autohjælp, at de inden for det seneste år har været i en farlig situation, hvor de måtte springe til siden eller flytte sig hurtigt, så de ikke blev ramt af en uopmærksom bilist.

- Vores reddere oplever alt for tit, at uopmærksomme bilister kører meget tæt på, når redderne arbejder på vejen. Det er især på motorvejene, at de farlige situationer opstår, og så hænder det altså, at vores reddere bliver ramt af et sidespejl eller det, der er værre, hvis de ikke når at springe til siden, siger Keld Jeppesen, distriktsstationsleder i SOS Dansk Autohjælp.

Mange bliver ramt
Mange af redderne har altså været i farlige situationer, hvor de har været tæt på at blive ramt af forbikørende trafik, men i nogle tilfælde går det også mere galt end det, viser undersøgelsen.

28 procent af redderne siger, at de fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, og 6 procent af redderne har fået påkørt deres redningskøretøj.

Næsten hver tiende (9 procent) siger, at de selv er blevet ramt af uopmærksom bilist.

Hos Rådet for Sikker Trafik vækker resultaterne af undersøgelsen blandt de 273 reddere bekymring. Lige nu gennemfører Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og landets kommuner en kampagne, der skal få flere trafikanter til at være opmærksomme bag rattet.

Kampagnen 'Kør bil, når du kører bil - kom ud af din boble' sætter netop fokus på, at alt for mange har deres fokus på meget andet end trafikken, når de sidder bag rattet.

-Når man har øjne og fokus på andet end trafikken i blot få sekunder, så udgør man en stor risiko for sig selv og andre på vejen. Man reagerer langsommere, hvis der opstår en kritisk situation eller opdager måske for sent, at der er kø forude eller redningsfolk, som arbejder på vejen. Det er vigtigt, at flere holder fokus på trafikken, når de sidder bag rattet, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Biler - 23. sep. 2017 - kl. 13:14 Firehjulstrækker i vild bedrift: Trækker over 30 gange det tilladte på krogen

Gode råd

Sådan bør du ifølge Rådet for Sikker Trafik gøre, hvis du ser udrykningskøretøjer eller reddere, der arbejder på vejen.

- Sænk farten

- Hold ekstra afstand til reddere, havarerede biler og udrykningskøretøjer

- Skift vognbane i god tid på motorvejen og efterlad et tomt spor ud for havarerede biler og udrykningskøretøjer i nødsporet

- Vis hensyn og giv redderne arbejdsro, så trafikken hurtigt kan flyde normalt igen

Fare blandt auto-reddere

Undersøgelsen blandt redderne hos SOS Dansk Autohjælp er gennemført i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik i september måned. Redderne er blevet spurgt, om de inden for det seneste år har oplevet problemer med uopmærksomme bilister, når redderne arbejder på vejene:

87 % af redderne har inden for det seneste år har oplevet farlige situationer, hvor de har været bekymret/nervøse for deres sikkerhed på grund af uopmærksomme trafikanter.

64 % siger, at de har været nødt til at springe til siden/flytte sig hurtigt, så de ikke blev ramt af en uopmærksom bilist.

28 % har fået ramt afspærringsmateriel.

6 % har fået påkørt deres køretøj.

9 % af redderne er inden for det seneste år blevet ramt af uopmærksomme trafikanter, da redderne arbejdede på vejen/i vejsiden.

(Kilde: 273 ud af 340 reddere hos SOS Dansk Autohjælp har svaret på undersøgelsen, der er gennemført fra den 13. - 20. september 2017 af SOS Dansk Autohjælp og Rådet for Sikker Trafik).

Se også: Permanent løsning er en realitet: Nu kommer det tredje motorvejsspor på Fyn

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen