Autocamper har medvirket i Klovn-film: Nu kan den blive din

En lang række af kendisser har på et eller andet tidspunkt været i autocamperen

Autocamperen er med i 'Klovn - The Final'.

Ser denne store autocamper, som du kan se på billederne her i artiklen, bekendt ud? Så er der en god grund.

Den store GMC Motorhome har nemlig medvirket i den nye Klovn-film, ’Klovn the final’.

I den tredje - og måske sidste - Klovn-film er autocamperen en central del, og til premieren ankom Casper og Frank i den og parkerede lige foran den røde løber.

Det skriver DBA Guide.

Prisen for autocamperen, som er fra 1976, og som har gået 28.000 km, er 350.000 kroner. Du kan se autocamperen hos Den Blå Avis her på dba.dk.

Så hvis ikke det er unikt nok for dig, at autocamperen er en stor otte meter lang amerikanermodel malet i guld, så kan lige præcis dette eksemplar haft besøg af blandt andre TopGunn, Gilli, Phlake, Magnus Millang og selvfølgelige Casper og Frank.

Se også: Fremtidens autocamper: Vinkøleskab og bryggers

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Casper og Frank på optagelser i bilen. Foto: DBA Guide
Her ses Casper og Frank på optagelser i bilen. Foto: DBA Guide
 

Har boet i den
Sælgeren af autocamperen er dens nuværende ejer, 42-årige Michael Aebeloe fra Hornslet.

Michael købte camperen af et dansk par for omtrent tre år siden, og i den første periode af ejerskabet boede Michael faktisk i bilen. Fordi han boede i bilen, valgte han også at bruge meget tid, mange kræfter og en del penge på at forbedre autocamperen.

Først og fremmest begav Michael sig ud i at male bilen. Han har desuden lagt nyt gulv i bilen, sat persienner i vunderne og givet bilen en ny bordplade.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Interiøret er klassisk 1970'er USA. Foto: DBA Guide
Interiøret er klassisk 1970'er USA. Foto: DBA Guide

Fik rolle i filmen
Michael har døbt autocamperen 'El Jefe' - chefen.

Vil du sidde bag rattet af 'chefen', kræver det, at du har - eller anskaffer dig - et stort kørekort, fordi den er så stor og tung, at den anses som værende en bus.

Det var faktisk det store kørekort, der var årsag til, at Michael endte med selv at være med i Klovn-filmen. Oprindeligt skulle en skuespiller have kørt autocamperen, men skuespilleren havde ikke stort kørekort, og derfor blev det Michael, der fik den rolle i filmen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael har lavet mange forbedringer indvendigt. Her er blandt andet et nyt bord. Foto: DBA Guide
Michael har lavet mange forbedringer indvendigt. Her er blandt andet et nyt bord. Foto: DBA Guide

Ny motor
Foruden forbedringer indvendigt har også alt det mekaniske fået en større overhaling.

Bilen er således blevet undervognsbehandlet, har fået ny kobling, har fået moderne luftaffjedring, ny køler, ny gearkasse og en masse andet.

Over årene har Michael brugt mindst 300.000 kr., og han har stadig kvitteringerne for alle opgraderinger.

Motoren er noget af det eneste, som Michael ikke par pillet ved, og det skyldes, at det er en specialbygget 7,5-liters V8-motor med 310 hk.

Motoren i autocamperen er relativt ny, hvorfor den ifølge Michael har mange år i sig endnu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser 'Chefen' ud udefra. Foto: DBA Guide
Sådan ser 'Chefen' ud udefra. Foto: DBA Guide

Michael fortæller til DBA Guide, at det er på høje tid for ham at komme af med autocamperen.

- Jeg stoppede op og tænkte for mig selv, hvordan jeg egentlig havde det med, at autocamperen var til salg. At jeg skulle af dem den. Det havde jeg faktisk lidt svært ved. Og netop derfor er det godt, jeg skal af med den. Inden jeg knytter mig for meget til den, siger han.

Se også: Fransk luksusbil skal konkurrere med tyske giganter

1 af 2 Den store autocamper er nu til salg for 350.000 kr. Foto:
2 af 2 Her ses Casper og Frank foran autocamperen til premieren på 'Klovn the final'. Foto: Jonas Olufson
6 kommentarer
Vis kommentarer