Barn klikkede sig selv ud af barnestol og slog hovedet: 'Du har et klogt barn'

Nu undrer moren sig over firmaets svar

Se hvor nemt barnet gør sig fri af autostolen her. Video: Caters

En 29-årig engelsk mor er skuffet over firmaet bag barnestolen Joie Spin 360.

Ifølge moren var hendes datter Everly på to år i stand til at åbne selen i barnesædet på egen hånd. Det skriver The Sun.

En evne, der en dag gjorde, at Everly slog hovedet, fordi hun havde klikket sig selv ud af selen, uden at moren havde opdaget det.

Da Mel Fordham, som den 29-årige kvinde hedder, henvendte sig til firmaet bag Joie Spin 360, fik hun angiveligt at vide, at hun bare havde 'et klogt barn', der 'havde regnet det ud'.

I videoen, som du kan se over artiklen, demonstrerer Everly på to år, hvordan hun på egen hånd er i stand til at klikke sig ud af den korrekt spændte sikkerhedssele.

Everly begyndte angiveligt at smutte ud af barnestolen i januar i år, hvor hun var 18 måneder, og i juli valgte Mel Fordham så at klage til firmaet Mothercare and Joie, som står bag barnesædet, efter en episode, hvor Everly angiveligt faldt ud af barnestolen, da familien var på vej hjem til sig selv.

Se også: Pas på! I denne uge jagter politiet disse færdselssyndere

Havde håbet på mere forståelse
Klagen sendte Mel Fordham ud på de sociale medier.

- Jeg kontaktede Joie på de sociale medier, og de svarede grundlæggende, at Everly er meget klog, når hun har regnet ud, hvordan man gør det. De foreslog, at jeg skulle bruge skulderpuder og tale med Everly og give hende en forklaring, siger hun ifølge The Sun.

Den 29-årige mor undrer sig over, at firmaet ikke var bedre i stand til at sætte sig i hendes sted.

- Jeg havde troet, at de som fabrikant af produkter til børn ville have større forståelse for, hvordan børns hjerner fungerer, lyder det fra Mel Fordham.

En talsperson fra Joie har ifølge The Sun givet følgende svar:

- Vi sympatiserer med Mel. Som mange forældre ved, så kan det være svært at få børn til at stoppe, når først de har lært at klikke sig selv ud af et barnesæde, siger talspersonen.

- Hos Joie er sikkerheden og kundernes tilfredshed afgørende, hvorfor vi har været i kontakt med Mel for at organisere, at vi afhenter hendes barnestol og tester den, så vi er sikre på, at den lever op til reglerne, lyder det.

Hos FDM har man tidligere på året testet netop denne barnestol. Testen kan du læse her.

FDM kom frem til bedømmelsen 'tilfredsstillende', hvor det blandt andet fremhæves, at testen viste, at der kun var lav risiko for belastning af barnet ved frontalkollision, men forhøjet belastning af barnet i testens sidekollision.

- Desuden har stolen let risiko for fejlmontering i bilen, ligesom det kan være besværligt at fastspænde barnet i stolen, lyder vurderingen i testen.

Biler - 8. sep. 2017 - kl. 17:13 Campingvognen løsner sig fra bilens anhængertræk: Så sker det vildeste

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen