Begravet i salt

Glemt overtro? – en mur ind til et saltlager i Chicago brød sammen og har begravet ni biler

Hvordan ville du have det, hvis dit lokale værksted ringede og sagde, at din bil bliver forsinket, fordi mange tons salt væltede ned over. Det er, hvad der er sket i Chicago. (Foto: Twitter/Chicago Fire Department)
Hvordan ville du have det, hvis dit lokale værksted ringede og sagde, at din bil bliver forsinket, fordi mange tons salt væltede ned over. Det er, hvad der er sket i Chicago. (Foto: Twitter/Chicago Fire Department)

Spilder du salt, skal du skynde dig at kaste noget af det over venstre skulder – eller sådan siger en overtro i hvert fald. Noget kan dog tyde på, at ejeren af McGrath Acura i Chicago, USA, måske har glemt det. Han er i hvert fald blevet ramt af sort uheld, da en væg til den tilstødende bygning faldt sammen.

Morton Salt-lageret og en del af firma-sloganet
Morton Salt-lageret og en del af firma-sloganet "When it rains it pours". (Foto: Twitter/Chicago Fire Department)

Den tilstødende bygning tilhører nemlig virksomheden Morton Salt, som producerer salt til madlavning og saltning mod frost. Den gamle lagerbygning bruges til at opbevare tonsvis af salt, men det har altså efter alt at dømme været mere end endevæggen har kunnet klare. I hvert fald brød flere tons salt igennem væggen tirsdag eftermiddag, og strømmede ud over flere biler, der holdt og ventede på at skulle til service hos bilforhandleren. Det oplyser Chicago Fire Department i et tweet.

Se også: Nytårsforsæt – klassisk bil på budget del 2

Væltede ned
I alt blev ni biler begravet af de mange tons salt. Seks af bilerne blev fuldstændig begravet, mens tre  bilerne blev delvist begravet. Hvor store skaderne er, er endnu ikke klart.

Se også: Shit – endnu en elefant i kjole

Morton Salt's slogan er for øvrigt When it rains, it pours, hvilket direkte oversat betyder, når det regner, så vælter det ned, og 'vælte ned' ned må man sige, at det gjorde – i hvert fald med salt.

McGrath Acura plejer at parkere biler op af muren, inden de skal serviceres. (Foto: Twitter/Chicago Fire Department)
McGrath Acura plejer at parkere biler op af muren, inden de skal serviceres. (Foto: Twitter/Chicago Fire Department)

Acura
Acura er Hondas luksusmærke på samme måde som Toyota har Lexus. Det har eksisteret siden 1986, men til forskel fra Lexus lever Acura en stille tilværelse i Europa, for mærket bliver kun markedsført i lande som USA, Cananda, Mexico og Kina.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere