Annonce:
Annonce:

Bekræfter: Nu vil de genoplive berømt motor

Mazda vil genoplive wankelmotoren, afslører den japanske bilproducent

Mazda bekræfter, at de vil smide en wankelmotor i elbilen MX-30, og at motoren skal fungere som rækkeviddeforlænger. Foto: Mazda
Mazda bekræfter, at de vil smide en wankelmotor i elbilen MX-30, og at motoren skal fungere som rækkeviddeforlænger. Foto: Mazda
Annonce:
Følg Biler

Japanske Mazda er blandt andet kendt for at have bygget biler med den særlige wankelmotor, men ikke siden den var at finde i sportsvognen RX-8, har man kunnet få en Mazda med wankelmotor.

Det ændrer sig dog nu.

Motoren med det trekantede stempel er kendt for at kunne levere høj ydelse trods lav vægt, men også for et højt olieforbrug og knap så stor pålidelighed.

Mazda-entusiaster håbede måske på, at motoren ville få comeback i en moderne fortolkning af en RX-7'er eller RX-8'er, men sådan bliver det ikke.

I stedet genopliver Mazda wankelmotoren i elbilen MX-30, hvor den skal fungere som en rækkeviddeforlænger.

Det bekræfter Mazda-præsident og adm. direktør, Akira Marumoto, i en officiel video på Youtube, skriver flere medier, blandt andre Motortrend.

En Mazda værd at fejre

Annonce:

Kort rækkevidde
Den rene elektriske MX-30 er allerede kommet på markedet i Danmark, og selvom modellen har fået roser af verdenspressen, er den også blevet mødt med kritik for, at rækkevidden på en fuld opladning blot er 200 kilometer. Mazda har pointeret, at de 200 kilometer er rigeligt til de fleste menneskers daglige brug, og at et mindre batteri resulterer i lavere vægt og mindre brug af naturressourcer.

Synes man ikke, at 200 kilometer er nok, er det derfor gode nyheder, at modellen nu kommer med en wankelmotoriseret rækkeviddeforlænger, som sikrer, at den 35,5 kWh store batteripakke kan lades op under kørsel. Rækkeviddeforlængeren har nemlig kun til formål at lade batteriet op og skal derfor ikke bruges til at drive de trækkende hjul på bilen.

Det forventes, at MX-30'eren med rækkeviddeforlængeren lanceres i 2022.

Mazda producerede dets første wankelmotor i 1967 og har været ét af de eneste bilmærker, som har holdt fast i den specielle teknik.

Bilmærke vil have flere danske kunder: Sænker prisen på alle modeller

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: