Bekymrede beboere: Bilister laver hjulspind og kører for hurtigt

Politiet vil nu have øget fokus i området, lover de

I bydelen Aarhus Ø i landets næststørste by kører mange bilister hasarderet ved blandt andet at brænde dæk og køre for stærkt. Nu sætter politiet ind. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
I bydelen Aarhus Ø i landets næststørste by kører mange bilister hasarderet ved blandt andet at brænde dæk og køre for stærkt. Nu sætter politiet ind. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Bilister, som kører for stærkt og brænder dæk af, plager bydel i Aarhus, kaldet Aarhus Ø.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Østjyllands Politi har den seneste tid fået flere anmeldelser fra bekymrede beboere på Aarhus Ø, der oplever, at mange bilister ikke overholder færdselsreglerne.

Bilisterne 'kører for hurtigt, laver hjulspind og kører hasarderet', lyder det i anmeldelserne til politiet. 

Se også: Så mange blev dræbt i trafikken sidste år

Nu har politiet ud fra vidneudsagn, fotos og videooptagelser undersøgt sagen, og Østjyllands Politi har foreløbigt fundet frem til fire bilister, der er blandt færdselssynderne fra området.

- De kan i nærmeste fremtid forvente en sigtelse for at lave 'burnout' på asfalten i Aarhus Ø. Der kan også blive tale om mere alvorligere sigtelser og høje erstatningskrav for den ødelagte asfalt, skriver politiet i døgnrapporten.

Vil holde øje
I den forgangne weekend var færdselsbetjente fra Østjyllands Politi ude for at måle fart ved Aarhus Ø.

I løbet af knap fire timer blev 20 bilister målt til at køre for stærkt – seks bilister kan se frem til et klip i kørekortet.

- Politiet vil i den kommende tid fortsat have øget fokus på færdslen omkring Aarhus Ø, skriver de.

Aarhus Stiftstidende har fået fat i videooptagelser, som viser flere BMW'er køre hasarderet i bydelen. I videoen kan man blandt andet se, hvordan bilerne laver såkaldte 'donuts' eller 'burnouts'.

Foruden politiets øge indsats i området har også Aarhus Kommune valgt at opsætte store blomsterkummer op i området, som skal hjælpe til, at farten i området sænkes.

Se også: 'Uacceptabelt': Nu jagter politiet disse bilister

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere