Betaler bøde på halv milliard

Den tyske bilproducent Opel har accepteret at betale en stor millionbøde

Opel har betalt en bøde på lige under 65 millioner euro. Arkivfoto: Ralph Orlowski/Ritzau Scanpix
Opel har betalt en bøde på lige under 65 millioner euro. Arkivfoto: Ralph Orlowski/Ritzau Scanpix
Følg Biler

Tyske Opel har fået en bøde på 64,8 millioner euro, svarende til lige under 500 millioner kroner, efter en undersøgelse har vist, at visse af Opels dieselmodeller udledte betydeligt flere emissioner, end hvad var rapporteret til den tyske myndighed Kraftfart-Bundesamt (KBA).

Det skriver Teknikens Värld på baggrund af en historie fra Automotive News Europe.

Bøden er idømt af anklagemyndigheden i Frankfurt, og over for tyske medier bekræfter Opel, at de har accepteret og betalt bøden.

I den forbindelse oplyser en talsperson fra Opel, at bilproducenten ikke har haft forsæt om at snyde, og desuden siger talspersonen, at Opels biler altid opfylder lovkravene.

Ikke desto mindre har bilproducenten nu fået en bøde på næsten en halv milliard kroner. Da bilproducenten har betalt bøden, vil anklagemyndigheden ikke opretholde en sag mod Opel, ligesom seks Opel-chefer heller ikke vil blive retsforfulgt for at have indgivet forkert data, skriver World Today News.

Tilbage i 2016 erkendte Opel, at en af deres bilmodeller, MPV'en Zafira, havde software, der lukker for rensning af udstødningsgasserne, installeret. Opel hævdede, at softwaren var lovlig og nødvendig for at beskytte motorerne. Her blev Opel frikendt ved franske myndigheder for mistanke om snyd med udledningerne fra dieselbiler.

I 2018 besluttede KBA, at Opel skulle iværksætte en obligatorisk tilbagekaldelse af Opel-modeller, der havde for høje emissioner, og her valgte Opel at ændre softwaren på bilerne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers