Biden vil have elbiler: 650.000 biler skal udskiftes

Joe Biden har planer om at udskifte den amerikanske føderale flåde på 650.000 biler med elbiler

650.000 amerikanske biler skal udskiftes med elbiler, lyder det fra Joe Biden. Arkivfoto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
650.000 amerikanske biler skal udskiftes med elbiler, lyder det fra Joe Biden. Arkivfoto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Den nyslåede amerikanske præsident, Joe Biden, vil erstatte den nuværende føderale flåde af omkring 650.000 køretøjer med elektriske modeller i forsøget på at skifte til mere ren energi.

Det skriver Business Insider.

- Den føderale regering ejer også en enorm flåde af køretøjer, som vi skal erstatte med rene elektriske køretøjer fremstillet lige her i Amerika bygget af amerikanske arbejdere, lød det ifølge mediet fra Joe Biden i forbindelse med underskrivningen af 'Buy American'.

Taxiselskabet Viggo opstiller inden længe nye lynladere i Aarhus og København - og de kan bruges af alle. Arkivfoto: Niels Friis Biler Vil ikke vente: Nu opstiller de markedets hurtigste ladere

Vil skabe jobs
Historien melder ikke noget om, hvornår overgangen til de elektriske køretøjer skal ske, og hvilke modeller der vil være tale om. Umiddelbart kunne nyheden love godt for amerikanske Tesla, som ubetinget er den største amerikanske producent af elbiler.

Ifølge Reuters vil transformationen til elbiler af den føderale flåde koste i alt 20 milliarder dollars. Ifølge Biden selv vil udskiftningen dog hjælpe med at skabe en million nye jobs i den amerikanske bilindustri.

- Dette vil være den største mobilisering af offentlige investeringer og indkøb, infrastruktur og forskning og udvikling siden Anden Verdenskrig, lød det fra Biden.

I samme ombæring fortalte præsidenten, at der er planer om at ændre de nuværende regler, som tillader, at biler fra føderal side betragtes som værende bygget i USA, selvom de har flere vigtige komponenter, som ikke er fabrikeret i landet.

Biden vil lukke det hul, som tillader, at biler betragtes som bygget i USA, selvom komponenter som motor, stål og glas er produceret uden for landet.

Tesla har opdateret Model 3. Arkivfoto: Lars Krogsgaard Biler Nu får dansk favorit længere rækkevidde

218 kommentarer
Vis kommentarer