Bil-gigant udstyrer nye biler med B&O-højtalere

Fra næste år bliver lydsystemer fra danske Bang & Olufsen fast inventar i Ford-biler over hele verden

Følg Biler

Mange bilkøbere lægger vægt på at kunne afspille musik med en ordentlig lyd, når de er på farten. Derfor vil bilproducenten Ford fra næste år udstyre sine biler med lydsystemer fra B&O Play, der er et brand under selskabet Bang & Olufsen.

Det oplyser Ford i en pressemeddelelse.

Beslutningen er resultatet af et samarbejde mellem Ford, B&O Play og den amerikanske højtalerproducent Harman.

Bang & Olufsen indgik netop sidste år en licensaftale med Harman.

I den forbindelse solgte Bang & Olufsen sine aktiver i den del af selskabet, der producerede lydsystemer til biler, til Harman. Dermed har Harman retten til at bruge produkter fra eksempelvis B&O Play i bilindustrien.

- Kunderne fortæller os, at de sætter pris på konsistente lydoplevelser af høj kvalitet, og vores samarbejde med Harman hjælper os med at sørge for det, siger Fords administrerende vicedirektør, Raj Nair, i pressemeddelelsen.

B&O Plays produkter vil blive skræddersyet til hver enkelt Ford-model, lyder det.

Og dermed skulle nye Ford-købere være sikret en god lyd, uanset hvor de kører, og uanset hvor i bilen passagererne sidder.

Harmans administrerende vicedirektør, Michael Mauser, mener ligefrem, at køreoplevelsen bliver revolutioneret med det nye samarbejde.

- Ford og B&O Play er et perfekt match af mærker, der står for kvalitet, frihed og innovativt design, siger Michael Mauser.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?