576 hestekræfter: Her er Australiens hurtigste politibil

En politikreds i Australien har fået et nyt værktøj mod fartsyndere på motorvejene – en hidsig Mercedes GLE63 AMG

En brutal GLE i bakspejlet på motorvejen skal nok få de fleste bilister til at holde ind til siden. (Foto: PR)
En brutal GLE i bakspejlet på motorvejen skal nok få de fleste bilister til at holde ind til siden. (Foto: PR)

Det er sjældent en god idé at forsøge at flygte fra politiet, men hvis du skal på ferie i Victoria-delstaten i det sydlige Australien, gør du nok ekstra klogt i at holde ind til siden, hvis politiet beder dig om det.

Se også: Porsche-salg slår rekorder: Her er den mest populære model

Med en monstrøs V8-motor under hjelmen på politiets nye patruljevogn kan du i hvert fald få svært ved at slippe væk, hvis du forsøger.

Bilen accelererer fra 0 til 100 km/t på lige over fire sekunder, og den stopper først, når speedometeret har passeret 250 km/t.

Udholdenhed er en dyd
Hvis du vil gøre forsøget alligevel, skal du i stedet for topfart eller acceleration måske satse på udholdenhed.

Politibilen kører nemlig – og det er vel at mærke det teoretiske forbrug – kun omkring 8 km/l, så selvom tankkapaciteten er på 93 liter, så går der altså sjældent længe, før bilen er nødt til at lægge vejen forbi en tankstation.

I praksis kan den store SUV knap køre 500 kilometer, før den er nødt til at finde en tankstation. (Foto: PR)
I praksis kan den store SUV knap køre 500 kilometer, før den er nødt til at finde en tankstation. (Foto: PR)

En Mercedes GLE Coupé koster langt over to millioner kroner på danske plader, men bilen har ikke kostet de australske skatteydere noget som helst.

Se også: Vanvittig mikrobil: Derfor koster den 300.000 kr.

Den iøjnefaldende bil er nemlig udlånt af Mercedes, som har givet politiet 12 måneder til at forelske sig i den højbenede coupé-model, da de i flere år har været på udkig efter en afløser til politiets nuværende patruljevogne, Ford Falcon og Holden Commodore.

Ford er efter eget udsagn den første bilproducent i verden, der opnår den skudsikre Type IV-godkendelse. (Foto: PR) Bilnyheder - 14. mar. 2016 - kl. 13:41 Vild duel: AK-47 mod Fords skudsikre politibil

1 af 3 Bilen koster mere end to millioner kroner på danske plader. (Foto: PR)
2 af 3 Bilen er udlånt af Mercedes-Benz til Victoria-politikredsen i den sydøstlige del af Australien. (Foto: PR)
3 af 3 En brutal GLE i bakspejlet på motorvejen skal nok få de fleste bilister til at holde ind til siden. (Foto: PR)
27 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere