Ægtepar kører jorden rundt – i en 100 år gammel bil

Et hollandsk ægtepar forsøger at gøre det umulige – at køre Jorden rundt i en mere end 100 år gammel Ford T

Her kan du se en række optagelser fra ægteparrets mange kilometer på vejene bag rattet på en gammel Ford T. (Video: PR)

Europa, Afrika, Sydamerika og Nordamerika er allerede krydset af på listen over verdensdele, som det hollandske ægtepar Dirk og Trudy Retger har besøgt.

Se også: Sjældent fund: Kan du gætte bilen under presenningen?

Og som om det ikke er imponerende nok i sig selv, så er de tusindvis af kilometer tilmed tilbagelagt i et noget usædvanligt transportmiddel - nemlig en Ford Model T fra 1915, som i år kan fejre fødselsdag nummer 101.

Kører for hjemløse børn
Rejsen begyndte i 2012, hvor parret kørte hele vejen ned gennem Afrika – en tur på knap 25.000 kilometer. Formålet var – og er det stadig den dag i dag – at samle penge ind til SOS Børnebyerne.

Ford Model T var den første masseproducerede bil med mere end 15 millioner solgte eksemplarer mellem 1908 og 1927. (Foto: Dirk og Trudy Retger)
Ford Model T var den første masseproducerede bil med mere end 15 millioner solgte eksemplarer mellem 1908 og 1927. (Foto: Dirk og Trudy Retger)
 

Året efter var turen kommet til USA og Canada, hvor bilen tilbagelagde yderligere omkring 27.000 kilometer.

Også her viste verdens første masseproducerede bilmodel, at den stadig kan stå distancen. Kun en enkelt punktering og en defekt generator gav Retger-parret udfordringer undervejs.

Se også: 576 hestekræfter: Her er Australiens hurtigste politibil

I 2014 tog parret og bilen så turen gennem Columbia, Ecuador, Peru, Bolivia og Argentina i Sydamerika, og endnu en gang formåede bilen at holde til mere end 25.000 kilometers kørsel.

Bortset fra dækkene er bilen fuldstændig original. (Foto: Dirk og Trudy Retger)
Bortset fra dækkene er bilen fuldstændig original. (Foto: Dirk og Trudy Retger)

Planen er nu at fortsætte rejsen gennem New Zealand, Australien, Indonesien og Indien, før parret krydser Himalaya og kører gennem Kina og Mongoliet tilbage til Europa.

Se også: Kør selv: Her er det billigst at tage på campingferie

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere