Kan og må alt

Fiat Dobló er født med en sølvske i munden, og den har fortjent det

Med enklere linjer og forlygter er der faldet lidt mere ro over fronten på Fiat Dobló.
Med enklere linjer og forlygter er der faldet lidt mere ro over fronten på Fiat Dobló.
TORINO (Ekstra Bladet): Den ligner stadig Anders And med fåresyge, så det er vel okay, at den ikke findes i en GT-version.

Men bortset fra det, så er den solidt opdaterede Fiat Dobló Cargo vel nok den mest fleksible lille varevogn på markedet. Den triller netop i disse dage ud i butikkerne i tre motorvarianter og tre karosseriversioner.

Den korte Cargo med 3,2 kubikmeter varerum (3,8 med højt tag) suppleres nu af en lang med hele fire kubikmeter plads til pakkerne. Den har fået tilnavnet Maxi. Den fås ikke med højt tag, men det er stadig solide tal.

Syv sæder
Fiat er den eneste lille lange på markedet ved siden af Ford Transit Connect. Dobló kan ikke helt være med på Fordens albuerummelige kabine, men til 120.000 bliver det interessant at følge Maxi i den kommende tid.

Selv om fronten og den lange version er nye, er det mest iøjnefaldende ved den nye Dobló det, man ikke kan se.

1,3 Multijet får fem heste mere, mens 1,9 multijet fortsætter uforandret med sine 105. Benzinmotoren på 1,6 liter og 103 hestekræfter erstattes af en 1,4 med 77 heste.

På hvide plader som MPV er det værd at bemærke, at Dobló for første gang kommer i en syvsæders-udgave. Det er de 38 centimeter ekstra længde i den lange version, der skaber pladsen til de to børnepladser ved bagdøren.

Priserne for varevognene starter på 90.000 for benzineren, men det er også muligt at erhverve sig den meget arbejdsomme 1,3 for under 100.000.

I personvognsudgaven har 1,3 Multijet 85 heste og 1,9'eren 120. Priserne for de hvide plader ligger ikke fast endnu.