(Gaydon) 'Tåge over Kanalen. Kontinentet afskåret'. Sådan lød en overskrift i The Times på den tågede ø i Nordsøen den 22. oktober 1957.
Jo, den engelske selvforståelse har aldrig fejlet noget.
Se STORT billede af Vanquish bagfra
Men det seneste århundrede har været én lang, ubarmhjertig nedtur for Storbritannien fra imperiets tinder til nu blot at være et mellemstort europæisk land på linje med så mange andre. Mange briter er langtfra kommet sig over den tabte storhed og forsøger stædigt at holde fast i fortiden, som var den en national religion.
Læs også: Nye billygter gør nat til dag
Men i det store hele er det måske netop charmen ved englænderne, at de så stædigt dyrker denne besættelse af gamle dage og sjældent forsømmer en chance til at hylde historiske ærkesymboler som det lunkne øl på fredsommelige pubber og den fløjtende mælkemand.
Klassiske dyder
På mange måder repræsenterer Aston Martin også 'Good Old England'.
Vi er taget til fabrikkens hovedkvarter i Gaydon, 150 km nordøst for London, i anledning af deres 100-års fødselsdag og ikke mindst for at tage pulsen på den nyeste flagskibsmodel, Vanquish.
Umiddelbart virker den meget traditionel i forhold til hårdtpumpede og superavancerede konkurrenter fra Ferrari, Lamborghini og Porsche – for Aston Martin er turbo, dobbeltkobling og ekstra elmotor til gavn for effekt og økonomi nemlig en by nær Lands End!
Vognens V12-motor med 565 hk blegner i forhold til konkurrenter som Ferrari F12L's 740 af slagsen og Lamborghini Aventador med 700 hk. Men anglofile purister er ganske givet ligeglade, og Aston Martin er da heller ikke slumret helt hen i chesterfieldstolen.
Ikke kun smukt design
Den seneste Vanquish erstatter DBS og er fabrikkens sportsligste, men designet har stadigvæk visse ligheder med DB7 fra 1994, motoren kan dateres tilbage til 2000, og den centrale tekniske arkitektur er fra den ni år gamle DB9. Den nye Vanquish er, bortset fra den limiterede V12 Zagato og udsolgte One-77, topmodel hos Aston Martin.
Der er dog flere tydelige tegn på, at DB9's storebror slet ikke er tabt bag verdens smukkeste vogn, men fortjener samme respekt og begejstring. Den koster 5.738,756 kr. Jo, det er vanvittigt mange penge, men mangemillionærer og lotto-vindere læser jo også Ekstra Bladet. De har krav på at vide, hvilken bil de skal vælge, hvis ikke de vil flashe alle millionerne i en postkasserød Ferrari. Resten af os har lov til at drømme.
Ganske praktisk
Lad os stige om bord. Adgangen er let og ligefrem. I modsætning til Ferrari eller Lamborghini, hvor man krøller sig sammen for at komme ind og sidder nedsunket, er entréen og udsigten mere regulær i Vanquish.
Selv bagagerummet tager en golfbag eller to og gør Vanquish til noget så sjældent som en supersportsvogn, man kan leve med til daglig.
Læs også: Opel er tilbage på sporet
Og så er der lige duften af engelsk herreværelse og en kildrende fornemmelse i fingerspidserne, når vi lader hænderne stryge hen over det tommetykke læder og de blankpolerede aluminiumsgreb, der er brugt overalt i kabinen – for ikke at tale om instrumenterne, der ser ud, som om de er hugget ud i bankboks-stål. Vi må bare lade fingrene glide hen over alle detaljerne. Ah, det her er håndværk, som er 'second to none'. Det står allerede nu klart, hvorfor det tager mere end 200 mandetimer at bygge en Aston Martin.
Bagsædet af den 4,75 meter lange GT'er er mere snævert i snittet end en skrædder fra Savile Row vil være bekendt: Her er der i hvert fald kun plads til små børn.
Det krævende tryk
Starten kræver et tre sekunder langt og insisterende tryk på nøglen, og motoren springer i gang. Jo, man skal mene det, når man vil ud at køre. Dele af instrumenterne lyser op i samme isblå farve som David Bowies ene øje, og prisen – eller velsignelsen – er et vræl af den slags, som kendere husker fra Le Mans, og som i første øjeblik folder sig ud i et veritabelt uvejr. Sød musik for chaufføren, men sikkert ikke for naboerne.
Tryk på 'Drive-knappen', der sidder øverst på midterkonsollen, slip den manuelle håndbremse og træd på speederen. Vi kører ud ad fabriksporten og gennem Warwickshire – et grevskab i det mellemste England, beliggende mellem Worcestershire i vest og Northamptonshire i øst. Landskabsbillederne ruller op og ned i små bakkedrag og i lave dale på en helt særlig britisk måde, hvor briterne adskiller markerne med levende hegn i form af buske og træer.
Masser af kræfter
At det konventionelle, effektslugende automatgear ikke kvæler kræfterne, men tværtimod lader temperamentet gnistre på kommando, er blandt bilens største dyder, fordi det mindste tryk på speederen får dem til at eksplodere ud af boksen, som var de med i Grand National Steeplechase Derby. Motoren er også med til at gøre den store Aston til et muskelbundt med gentleman-manerer: Kræfterne er af den veldresserede slags, der mere leverer fart i et langstrakt sug end en voldsom eksplosion. Med britisk underdrivelse skubbes man magtfuldt fremad. Det tager 4,1 sekunder at nå 100 km/t., mens topfarten er mindst 295 km/t., lover Aston Martin. Nej, det er ikke på niveau med italienerne, som ikke bruger mere end tre sekunder til 100 km/t. og kører op til 350 km/t., men rigeligt alligevel.
Læs også: Porsche i sparemode
En tørst som en mellemstor pub omkring fyraftenstid får heller ikke den stive, britiske overlæbe til at sitre. Med et benzinforbrug på 6,9 km/l pumper Vanquish 370 gram CO2 i atmosfæren for hver kilometer, hvilket resulterer i grønne afgifter på over 10.000 kr. årligt. Men har man de nødvendige midler til at købe bilen, har man også råd til at tanke den op, grønne afgifter eller ej.
Overraskende komfortabel
Indrømmet, Vanquish er for tung til at være lige så skarp som fætter Ferrari, og trods enorme bremser skal der trædes til for at tæmme den store GT'ers tyngde. Men at 1800 kilo fuldblod på samme tid klistrer til vejen og sluger ujævnheder, som om kloakdæksler, vejstriber og frostrevner var en delikatesse som pubbens shepherds pie, er alligevel overraskende.
De få svagheder
Som chauffør i Vanquish oplever man egentlig kun ét minus: den ultralave siddeposition. Oppe i fart giver det perfekt kontakt med bilen, men i snævre manøvrer i byen eller på tankstationen er faren for buler overhængende, fordi det er svært at overskue pullerter, kantsten og skilte nede fra bunden af det badekar, den seneste Aston Martin pludselig føles som.
Og så må man prøve at glemme, at stangen til indstilling af rattet virker decideret billigt, at der er en del støj fra de brede dæk og at Garmin-navigationssystemet også kendes fra Renault Clio!
Og alligevel er englænderne nemme at tilgive. Sagen er jo, at vi som mennesker også holder af det fejlbarlige.
Aston Martin er efter 100 år fortsat tro mod briternes tilbagetrukne plads som et ø-rige i tilpas afstand af kontinentet, og hvor man ikke springer på pludselige luner.
Men tågen er i hvert fald lettet over kanalen.
Aston Martin Vanquish
Pris: 5.738,756 kr. plus lev.
Forbrug: 6,9 km/l
CO2 pr. km: 333 gram
Grøn ejerafgift: 5720 kr. halvårligt
Motor: 12-cylindret 6,0 benzinmotor
HK: 573/6750 o/min.
Moment: 620/5500
Topfart: 295 km/t.
0-100 km/t.: 4,1 sek.
Aston Martin Vanquish er ikke teknisk avanceret som Ferrari og Lamborghini, men den byder på tilstrækkeligt med power og oser til gengæld af britisk klasse og god smag.
Tilbageblik: Vi tager farten lidt af og dvæler ved Aston Martins jubilæum
Mærket har ofte været rystet, men aldrig rørt i sin grundvold. Trods utallige ejerskift og tilbagevendende økonomiske problemer kan ingen forestille sig verden uden et af de mest prestigefyldte og sagnomspundne bilmærker.
Det var i 1913 i London, at Lionel Martin og Robert Bamford sammen besluttede at bygge deres egne racerbiler. Navnet stammer fra at kombinere Lionels efternavn med navnet på hans favoritstrækning på Aston Hill, og Aston Martin var en realitet.
Læs også: Fast & Furious 7 på vej
Vi skal dog frem til efter anden verdenskrig, før briterne for alvor markerer sig med legendariske modeller som DB2, DB4 og ikke mindst DB5 i 1963. Sædvanen tro kører fabrikken ind i en perlerække af økonomiske kriser, som fortsætter i 1970'erne, og det er faktisk først i 1991, hvor Ford køber fabrikken, at stabiliteten indfinder sig.
Et par år senere er man klar med kæmpesuccesen DB7, og i 2003 åbnes fabrikken i Gaydon, samme år som Aston Martins danske chefdesigner Henrik Fisker løfter sløret for to af årtiets mest velskabte biler, coupéen DB9 og konceptbilen AM V8 Vantage.
Da briterne var på toppen for et par år siden, solgte de cirka 7000 biler om året. Sidste år blev det til ca. 4000 – krisen har således været hård ved Aston Martin. Man er dog fortrøstningsfuld med nye milliarder fra en italiensk investor og flere nye modeller i pibelinen, forklarer Aston Martins talskvinde, Tammy Haines.
Læs også: Vild elbil: Vi kører Tesla S
