TV: Sådan monterer du autostolen

Autostole er et helvede at montere - men det kan lade sig gøre. Se hvordan ...

TV: Sådan monterer du autostolen

Med indførelsen af isofix-autostole er autostolen - eller barnestolen - blevet både sikrere for barnet og nemmere at montere. Det er dog ikke det samme, som at det er nemt at bruge.

Nogle biler - især de europæiske biler - er utroligt nemme at montere barnestolene i - som denne her Opel Adam, hvor de små påsvejste kroge, som du hægter stolen fast i, er elegant skjult bag et plastikdæksel.



De fleste nye europæiske biler har tænkt grundigere over isofix-monteringen end eksempelvis japanske eller koreanske producenter. Her er det en Opel Adam
De fleste nye europæiske biler har tænkt grundigere over isofix-monteringen end eksempelvis japanske eller koreanske producenter. Her er det en Opel Adam


Men stort set alle andre bilmærker er det en kamp at få monteret en stol med ISO-fix-beslag på - fordi beslagene er klemt inde i overgangen mellem sædehynde og ryglæn. Du famler i mørket, og det er nogenlunde lige så svært at få barnestolen på plads, som at få en mønt ud af ungens sparegris - gennem den smalle åbning altså. Har du ofte brug for at tage barnestolen ud, skal du enten vælge dig en bil med ordentlige isofix-beslag - eller droppe isofix-beslagene og bruge selen i stedet for. Det er normalt mere bøvlet, men er isofixbeslaget skjult - ligesom i den Kia Rio, vi viser i TV-indslaget, er det nemmere at benytte selen.

Du kan dog - som en nødløsning - benytte de isofixguides, der følger med barnestolen. I Kia'en var selv den svær at bruge, simpelthen fordi der ikke var plads nok - men det lykkedes dog, som du kan se i indslaget. De faldt dog ud hver gang vi fjernede stolen ...



Sådan her kan isofixbeslaget på bilen også se ud. I denne Citroen er der små mærker der viser, hvor beslagene sidder, men de er svære at komme til. Og kan være helt umulige at komme til i mørke
Sådan her kan isofixbeslaget på bilen også se ud. I denne Citroen er der små mærker der viser, hvor beslagene sidder, men de er svære at komme til. Og kan være helt umulige at komme til i mørke


Hvad siger loven om børn i biler?

Ifølge loven skal børn under 135 cm i højden i person- og varebiler indtil 3.500 kg være fastspændt i særligt udstyr under kørsel. Men der er undtagelser:

Er der ikke plads i bagsædet til sikkerhedsudstyr til et tredje barn, kan et barn på tre år eller derover nøjes med at anvende bilens almindelige sikkerhedssele selvom barnet er under 135 cm.

Indtil dit barn er 3-4 år, bør det sidde i en autostol - gerne bagudvendt. De lidt større børn sættes på en selepude. Fra ca. 8 år/25 kg - og altså mindst 135 cm høj - er barnet som regel stort nok til at bruge bilens almindelige sele.

Hidtil har det været usmart at anbringe et barn i en bagudvendt barnestol foran en aktiv passagerairbag, men nu er det simpelthen forbudt. Hos FDM fraråder man under alle omstændigheder, at man placerer en bagudvendt barnestol op ad stedet, hvor passagerairbag'en kommer ud. Men ønsker du at placere et barn på forsædet i en fremadvendt autostol, skal forsædet skubbes længst muligt tilbage.

Føreren skal sørge for, at passagerer under 15 år er spændt fast i det rigtige udstyr. Ellers koster det et klip i kørekortet.

Sele i varebiler?Reglerne for fastspænding af børn i autostole eller på selepuder gælder også for varebiler. Det er ikke tilladt at køre med passagerer i varerummet. Hvis familien består af to voksne og et barn, skal der være mindst tre fastspændingsmuligheder, så alle kan anbringes sikkert.

Hvad med taxien?Taxien har ikke pligt til at medbringe sikkerhedsudstyr til børn. Ifølge loven må et barn alligevel medtages, men kun på bagsædet. Børn på 3 år og derover skal anvende taxiens almindelige sikkerhedsseler uanset om de passer perfekt til barnet eller ej.

Dispensation
Der kan dispenseres fra kravet om, at børn på tre år eller derover skal anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr, når der er tale om lejlighedsvis kørsel over korte afstande i en bil, hvor der ikke er rådighed over sikkerhedsudstyret (autostol/selepude), og under forudsætning af, at barnet sidder på bagsædet. Begrebet ”korte afstande” vil ifølge Justitsministeriet afhænge af en domstolsafgørelse.

Andre regler for store biler. Føreren af en bil, der er indrettet til mere end 9 personer – føreren medregnet, er fritaget for ansvaret for, at børn under 15 år anvender autostol, selepude eller sikkerhedssele. Dog har føreren pligt til, inden du sætter igang, at sørge for, at passagerer under 15 år bliver oplyst om reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr.

Alle skal fastspændes. Der må der kun transporteres så mange personer i bilen, som der er siddepladser med sikkerhedsudstyr til. Husk at tænke over det, når der skal anskaffes ny bil.