Geneve: 30 km på literen i Golf Variant

Golf Variant er 105 kg lettere end forgængere og kører op til 30 km på literen

På Genéve motorshow er der verdenspremiere på den nye Golf Variant, der er større og alligevel op til 105 kg lettere end forgængeren. Golf Variant er vokset 30 mm i længden og har fået 59 mm længere mellem akslerne.

Samtidig er bagagerummet vokset fra 505 til 605 liter. Lægges bagsædet ned har du nu 1.620 liter bagagerumsvolumen mod 1.495 liter i forgængeren.

Golf Variant byder på en række praktiske detaljer, der gør hverdagen lidt lettere. Eksempelvis kan bagagerumsgulvet placeres i forskellige højder eller positioner eller helt afmonteres og tages ud. Fjernbetjeningen af bagsæderyglænet i bagagerummet og måden bagsædet foldes sammen på er nydesignet og er blevet mere brugervenligt. Fire kroge i bagagerummet holder indkøbsposerne på plads, og bagagerummets læssekant er nu 30 mm lavere.

Designmæssigt står den nye Golf Variant med en mere helstøbt, elegant og sportslig profil, og den karakteristiske buede C-stolpe fra fem-dørs versionen af Golf er overført til stationcar-versionens D-stolpe. Dette er – sammen med udformningen af baglygterne - med til tydeligere at understrege slægtskabet med de øvrige Golf-modeller.

Golf Variant vil blive tilbudt med turboladede diesel- og benzinmotorer med effekt fra 85 til 150 hk. For første gang vil Golf Variant kunne fås i en Bluemotion-version, der kører med en 110 hk stærk 1,6-liters TDI-commonrail-dieselmotor og er opgivet til et forbrug på 30,3 km/l ved blandet kørsel. Udvalgte modeller vil også kunne fås med 4motion-firehjulstræk.

Golf Variant forventes introduceret i Danmark i løbet af efteråret.

1 af 2 
2 af 2 For første gang vil Golf Variant kunne fås i en Bluemotion-version, der kører med en 110 hk stærk 1,6-liters TDI-commonrail-dieselmotor og er opgivet til et forbrug på 30,3 km/l ved blandet kørsel
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere