TV: Speeder satte sig fast med 200 km/t

I halvanden time sad speederen fast i Elez Lushajs Hyundai. Se den livsfarlige kørsel her

Med hastigheder på op mod 200 kilometer i timen, blev texaneren Elez Lushaj taget som gidsel i sin egen bil.

Speederen satte sig tilbage i december fast i hans Hyundai Elantra, hvor han i halvanden time kæmpede med at holde bilen på motorvejen.

- Jeg er fanget i min bil.

- Jeg kan ikke stoppe, og jeg kører med 200 kilometer i timen, kan man høre ham sige på alarmopkaldet, som Elez Lushaj foretog fra bilen.

I telefonen fortalte han, at han havde gjort alt for at bringe bilen til standsning, men intet virkede.

- Vi gør, hvad vi kan. Det lover jeg dig, var operatøren på alarmcentralens svar til den skræmte bilist.

- Gassen sidder fast - jeg har prøvet at slippe. Jeg har prøvet bremsen og nødbremsen, fortsatte Elez Lushaj.

SE:

Bilnyheder - 10. jan. 2013 - kl. 08:54 TV: Shit! Det er jo en fotofælde

Ringede til forhandler
Politiet fik lokaliseret bilen og fulgte med fra sidelinjen, men de vidste ikke umiddelbart, hvad de skulle stille op.

- Det var en hurtigste bil på vejen. Der var nogle kurver... og jeg var ikke klar over, om han ville overleve, fortæller betjenten, Tim Williamson.

I første omgang håbede de på, at han ville løbe tør for benzin.

Tilbage på alarmcentralen ringede de til en Hyundai-forhandler for at finde en løsning, men de havde aldrig hørt om noget lignende.

SE:

Bilnyheder - 23. feb. 2013 - kl. 08:20 TV: Kapløb med 300 i timen på motorvejen

Rullede fire gange rundt
For at undgå en lastbil måtte Elez Lushaj dreje hårdt, og det resulterede i, at bilen rullede fire gange rundt, og landede i rabatten.

Her kom redningsmandskab hurtigt til stedet, hvor de måtte vende bilen rundt, for at de kunne befri den skræmte bilist.

Elez Lushaj fik kun mindre skrammer, men har stadig ondt i ryg og nakke.

Bilen er endnu ikke blevet undersøgt, så det har ikke været muligt at afgøre, hvad der forårsagede fejlene.

Men en talsmand fra Hyundai fortæller til CBS, at det nærmest er umuligt at bremser, speeder og transmission står af på samme tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere