Endnu en herrebil fra Audi

Den første RS-model i Q-modelrækken hedder RS Q3

Det ottende medlem af Audis RS-familie blev samtidig den første Q-model med RS-betegnelsen.

Med den 2,5-liters, 5-cylindrede turbomotor på 310 hk, når den de første 100 km i timen på 5,5 sekunder. tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Og lur os, om man ikke får svært ved at nå de 11,4 km på literen som bilen er opgivet til.

Fed lyd
Er der kort mellem optankningerne, er der til gengæld langt mellem biler der lyder lige så godt som den fembenede kværn i motorrummet på Q3 RS. En tændingsrækkefølge på 1-2-4-5-3 giver den femcylindrede motor den sportslige lyd, som allerede i 1980'erne var yderst populær hos Audi.

Hør:

Bilnyheder - 30. dec. 2011 - kl. 17:12 Fem fantastiske Audi-lyde

Kraftoverføringen foretages via en 7-trins S tronic-gearkasse. Den er konstrueret med tre aksler, og det 7. gear har en lang udveksling, der holder forbruget lidt i ave.

På RS Q3 er de indvendigt ventilerede og perforerede bremseskiver på forhjulene udført i bølge-design, som giver bedre køling og spare et kg af den uaffjedrede vægt på forakslen. De har en diameter på 365 mm og holdes af sortlakerede, 8-stemplede bremsesadler med RS-logo.

Tung herrebil
Med sine 4.410 mm er den topmodellen 25 mm længere end Audi Q3. Nogen letvægter er den dog ikke med sine 1.730 kg.

Til gengæld er den forholdsvis praktisk: Bagagerummet rummer 356 liter, og når splitbagsædet klappes frem, vokser bagagerumet til 1.261 liter.

Standardudstyret til Audi RS Q3 omfatter blandt andet Audi sound system med 10 højttalere samt xenon forlygter og LED-baglygter.

Audi RS Q3 forventes på det danske marked til august, og prisen kendes endnu ikke.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere