Cool tv: Køretur i dødsdromen

Hvis du ikke aner hvad en dødsdrom er, kan du tjekke det her seje tv-indslag ud

Når man nu alligevel ved, at køberne ikke tror på hvad reklamerne fortæller os, kan reklamefolkene lige så godt smøre tykt på - rigtig tykt på. Det gør Mazda i denne virale reklame, hvor man kører en småborgerlig Mazda2 rundt i en dødsdrom, så brædderne knager og købelysten stiger.

Og det er vel at mærke ikke en hvilken som helst dødsdrom, men derimod verdens ældste.

Dødsdromen blev bygget af amerikanske håndværkere i 1927, dengang disse særprægede lodrette racerbaner var højeste mode på alverdens tivolier og kræmmermarkeder.

Dødsdromen hed de fordi fordi stuntmænd hvirvlede rundt derinde - oftest parvis og på motorcykler, så man troede at det kunne være ude med dem hvert øjeblik det skulle være.

Kort efter opførelsen i 1927 blev dromen fragtet til byen Skegness i England, hvor den blev brugt indtil omkring århundredeskiftet, hvor den blev pakket ned og glemt.

Dynamit-David
For nogle år siden blev den dog fundet frem og bragt til ære og værdighed af briten Dynomyte Dave Seymour, som sammen med sin familie brugte tre år på at restaurere den. Og det er i øvrigt også ham, der sidder bag rattet i tv-indslaget sammen med sønnen Duke Seymour, som sidder i passagersædet.

Mazda2'en er let ombygget for at kunne klare køreturen i dødsdromen.

Stramme fjedre
Firmaet Jota Sport, som også står bag de MX-5'er som bliver benyttet for Mazda i British GT Championship, har deaktiveret al den elektronik, som normalt skal holde bilen sikkert på vejen, monteret sportssæder, fjernet tågelygterne så spoileren bliver mere fleksibel og endelig monteret klodser i bilens forfjedre, som skal sikre at affjedringen ikke klapper sammen under det massive tryk, som opstår når bilen hvirvler rundt i den 9,8 meter brede dødsdrom.

Mazda CX-5 er en ny bil i klasse med VW Tiguan, Skoda Yeti og Toyota RAV-4. Den er bare billigere og større Bilanmeldelser - 19. mar. 2012 - kl. 16:07 TV: Topfed Mazda til gode priser

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere