Med 200 i timen gennem København

København eksploderer i lyd og dækrøg, når Den Internationale Racing Festival 21. og 22. april går i luften - se hvor vildt!

Der er knald på, når de professionelle racerkørere fyrer op under alverdens supersportsvogne ved Racing Festivalen. Her en Aquila-racer med 360 hk
Der er knald på, når de professionelle racerkørere fyrer op under alverdens supersportsvogne ved Racing Festivalen. Her en Aquila-racer med 360 hk

Intet andet sted i verden, hverken i Detroit eller i Stuttgart, findes der en begivenhed, hvor helt almindelige mennesker stiller sig i kø og betaler for at få en deres livs køretur i en helt særlig bilmodel med en helt særlig racerkører bag rattet.

I videoklippet herover kan sidde med som passager i den vilde Aquila-racer - alene lyden er en fornøjelse!

Hvilken oplevelse, hvilken mulighed for at mærke g-kræfterne, når racerselen skærer i skuldrene, mens duften af asbest fra bremserne kradser i næseborene.

Siden initiativtager Thorkild Thyrring og følge første gang kørte penge ind til en velgørende organisation, har det stået klart for enhver, at Den Internationale Racing Festival, var kommet for blive. Fra dengang til nu har dette adrenalinpumpede fartmekka udviklet sig omgang efter omgang både i indtjening til det gode formål og omfang.

Op mod 16 millioner kroner til nødhjælp
Thorkild Thyrring er nemlig en racerkører med visioner. De færreste havde dog turde tro end sige håbe på, at Racing Festivalen ville udvikle sig til at blive et tilløbsstykke. Ikke kun for de flotteste og mest eksotiske biler og de bedste racerkører, men i sandhed også for publikum – et publikum der kommer langvejs fra for at opleve al den pomp og pragt, der efterhånden er blevet et af begivenhedens kendetegn.

Thorkild Thyrring selv nærer et brændende ønske om hele tiden at gøre festivalen mere attraktiv, der er i følge ham selv nøglen til succes og afgørende for, at arrangementet, bliver større for hver gang det afholdes.

Resultatet er mildest sagt imponerende. I 2010 sprængte Racing Festivalen alle rammer og kørte over to millioner kroner ind til Røde Kors, og gennem årerne er det blevet til intet mindre end 15,2 millioner kroner til forskellige hjælpeorganisationer.

Det gjorde allerede i 2008 Den Internationale Racing Festival til dansk kulturlivs største, enkeltstående, godgørende arrangement.

Ny, vanvittig langside
I 2010 indtog Den Internationale Racing Festival Carlsbergs gamle bryggeriområde i Valby, og igen i år danner det historiske Carlsberg rammerne om Biler og Racing 2012 lørdag og søndag 21.-22. april.

I år er arrangementet endnu større end sidst, da banen det denne gang omfatter dele af Københavns gader. Faktisk anlægger Thorkild Thyrring en racerbane i centrum af København, der vil give en helt ny oplevelse for publikum, når bilerne med langt over 200 km/t. racer ned af Vigerslev Allé, der i denne weekend er omdannet til en regulær langside.

Rundt på området vil bilfabrikker fra hele Europa og danske bilimportører præsentere en spektakulær biludstilling side om side med diverse danske og internationale leverandører af autotilbehør.

Over 100.000 hk
Som der er tradition for stiller en sand perlerække af danske og internationale racerkører op og gør en stor og uegennyttig indsats for at samle penge ind og samtidig være med til at give et positivt billede af motorsport. Og som altid overgår udbruddet af eksotiske biler, Thorkild Thyrring har skaffet til landet, det seneste arrangement.

Racing Festivalen 2012 bliver et overflødighedshorn af automotiv ekstravagance. De dyreste, hurtigste og mest ekstreme supersportsvogne fra verdens mest eksklusive bilfabrikker vil kæmpe om publikums opmærksomhed. Langt over 100.000 hestekræfter buldrer i motorrummene, når kørerne slår sig løs på banen.

Enhver med bare en minimal interesse for biler skal opleve Den Internationale Racing Festival.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere