Brugt bil: Det bli'r ikke billigere

Det er nu, du skal slå til og købe brugt bil - priserne kommer til at stige

- Det lige nu, du skal slå til, hvis du skal gøre et godt køb, vurderer Jan Lang fra brugtbilssitet Bilbasen.dk. (Foto: Linda Johansen)
- Det lige nu, du skal slå til, hvis du skal gøre et godt køb, vurderer Jan Lang fra brugtbilssitet Bilbasen.dk. (Foto: Linda Johansen)

En måned efter Folketinget vedtog at ændre afgiftsreglerne for leasing af biler og salg af demobiler, har det endnu ikke haft den store betydning for priserne på brugte biler. Men det får det sandsynligvis meget snart.

- Vi vurderer, at priserne stiger fra nu, fortæller Jan Lang fra brugtbilssitet Bilbasen.dk.

- Derfor er det lige nu, du skal slå til, hvis du skal gøre et godt køb. I løbet af slutningen af 2011 og frem til nu er priserne bare faldet og faldet med mellem seks og ni procent, men det vender nu.

Gang i den
Årsagen ligger lige netop i, at de billige løsninger, når man skulle købe ny bil, er forsvundet. Og når det bliver dyrere at købe ny bil, bliver det også dyrere at købe brugt.

- Og markedet boomer lige nu, for det har ikke været nemt at handle bil i månederne op til afgiftsændringerne, fortæller Jan Lang.

LÆS OGSÅ: Her finder du de billigste brugte biler

- Nu er der afklaring, og det har sat gang i markedet. Vi har i hvert fald kunnet konstatere, at der har været markant flere besøgende på Bilbasen.dk i den senere tid.

50 stærke
Det er især de bilkøbere, der har i omegnen af 50.000 kroner i lommen, der kan nyde rigtig godt af markedet som det ser ud lige nu, vurderer Jan Lang.

- Den nye VW Up har haft en effekt på markedet. Prisen er umiddelbart faldet på de billige biler, og det har jo fået mange til at tænke over, om man skulle have en ny bil for 80.000 i stedet for at købe en brugt.

- Det er en af grundene til, at der er rigtig mange gode tilbud, og man kan få rigtig meget bil for lige omkring de 50.000 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere