Kvikkere Golf cabriolet

Med 210 hk er der for alvor kul under den nydelige Golf Cabriolet

For præcist et år siden viste Volkswagen den nye Golf Cabriolet på udstillingen i Geneve. Nu følger Volkswagen op med topversionen på samme tid og sted:

Den første Golf GTI Cabriolet nogensinde i Golfs lange historie. Med den stærke GTI-motor og under hjelmen, bliver Golf GTI Cabriolet samtidig den stærkeste Cabriolet fra Volkswagen til dato.

Stærk cruiser
Golf Cabriolet GTI vil fra start kunne fås enten med manuelt gear eller DSG-gearet. Allerede fra 1.700 o/min udvikler turbomotoren sit maksimale drejningsmoment på 280 Nm. For at kræfterne bliver omsat til fart er Golf GTI Cabriolet udstyret med VWs elektroniske spærredifferentiale.

Golf GTI Cabriolet når 100 km/h på blot 7,3 sekunder. Og hvis du er frisk på mere end almindeligt vindbrus i håret, klarer Golf GTI Cabriolet 237 på toppen.

Benzinforbruget ligger på gennemsnitligt 13,2 km/l og CO2-udslippet er 177 g/km (med DSG er

værdierne hhv. 13 km/l og 180 g CO2 pr. km).

GTI alle steder
Golf GTI Cabriolet er naturligvis udstyret med en række af de klassiske GTI-kendetegn. Kølergrillen er selvfølgelig omkranset af det klassiske røde GTI-bånd, ligesom grill og luftindtag har det klassiske bikube-mønster.

Stofkalechen leverer stadig partytricket med sin lynhurtige aktivering. Kalechen opererer elektrohydraulisk og er blot 9,5 sekunder om at køre ned. Og hvis du alligevel ikke når at åbne kaleschen inden lyset skifter til grønt, kan du fortsat betjene kaleschen mens du kører. Elektronikken siger først stop, når du runder 30 km i timen.

Golf GTI Cabriolet har verdenspremiere på Geneve Motorshow, der åbner d. 6. marts 2012

Det er endnu uvist om Golf GTI Cabriolet introduceres på det danske marked

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer