Sidste chance for en billig leasingbil

En kommende lov varsler prisstigninger på leasingbiler - køber du eller bestiller bil inden da, slipper du for prisstigningen

En Honda CR-V, som i dag fås for 3.300 kr. om måneden i privatleasing, vil sandsynligvis stige i pris. Måske til 3.800 kr. når regeringen i næste uge får gennemført sin regelændring for leasingbiler
En Honda CR-V, som i dag fås for 3.300 kr. om måneden i privatleasing, vil sandsynligvis stige i pris. Måske til 3.800 kr. når regeringen i næste uge får gennemført sin regelændring for leasingbiler

- Kom afsted og få underskrevet en kontrakt så hurtigt som muligt.

Sådan siger direktøren for Finans og Leasing, Christian Brandt. Han har naturligvis en interesse i at hans medlemmer - leasingselskaberne - får leaset nogle biler ud, men efter alt at dømme kan manden have ret.

Regeringen fremsætter snart og måske allerede i næste uge, et nyt forslag, som vil gøre det dyrere at lease biler - både privat og erhvervleasing. I et notat fra i onsdags fremgår det nemlig at regeringen har planer om at sikre, at der altid bliver betalt afgift af den reelle priser og ikke af en kunstigt fastsat mindstepris. Det vil ifølge forslaget give staten en ekstra indtægt på en milliard kroner om året (ud af omkring 15 milliarder, som regeringen får ind om året på registreringsafgift netop i øjeblikket).

Staten taber penge
Sidste år tabte staten et par milliarder i indtægter i milliardklassen på trods af et rekordsalg på 170.000 biler. Og det er den tendens, som regeringen forsøger at dæmme op for. Derfor kan man naturligvis ikke tale om en merindtægt, men en indhentning af noget af det tabte.

For dig og mig vil forslaget dog betyde dyrere leasingbiler. Ifølge Jens Brendstrup, der er administrerende direktør for Danmarks Automobilforhandler Forening, DAF, vil leasingbilerne blive et sted mellem 10 og 15 procent dyrere.

Mellem 10 og 15 procent
Leasingborsen.dk kan du få dig et overblik over hvad leasingbilerne koster i dag. En af de billigste nye biler - for det er vigtigt at skelne mellem ny og brugt - er en Opel Corsa 1,0, der i dag koster 1490 kr. om måneden. Den vil, hvis vi tager udgangspunkt i DAF's forudsigelser stige med cirka 150 kr. om månenden.

Pråsen er naturligvis gået op for bilimportørerne og bilforhandlerne, som op til denne weekend har iværksat store annoncekampagner for at trække folk ind i butikkerne og få dem til at underskrive kontrakter på nye biler, så de ikke brænder inde med bilerne, når pristigningerne sætter ind.

Se listen af eksempler ude til højre.

LÆS: Thor Möger Petersersen: Sådan skaffer vi en milliard kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer