Ny Mitsubishi Outlander

På dette års Geneve Motor Show præsenterer Mitsubishi en helt ny Outlander

Mitsubishis crossover Outlander vises nu i nye klæder på Geneve Motor Show i starten af marts.

Udover et ydre ”ansigtsløft” vil fokus være på mere miljøvenlig brændstoføkonomi med et mål på udledning af CO2 på under 130g/km, flere sikkerhedssystemer samt øget komfort og fleksibilitet i kabinen.

Motormæssigt vil Outlander komme med en 2.0 liter benzin og en 2.2 diesel motor. Såvel i denne udgave som den lidt mindre 1.8 DI-D udgave, der findes i Lancer og ASX.

Planen er også at introducere automatisk stop and go samt en helt ny 6-trins automatgearkasse. Herudover udstyres Outlander med system, der oplyser føreren, hvornår der køres mest økonomisk med mulighed for at spare på brændstoffet.

Den nye Outlander forventes til Danmark i slutningen af 2012. I 2013 kommer Outlander også som plug-in (elektrisk) hybrid. Målet er en rækkevidde på 800 km og CO2 udledning på under 50g/km.

0 kommentarer
Vis kommentarer